Forskning har sat spot på KBU-lægers kvaler

Antropolog Tine Klitgaard (tv.) og Uddannelseskoordinerende overlæge Susanne Nøhr fra Enheden for Postgraduat Uddannelse står bag forskning og initiativer, der har gjort det lettere at starte som ny læge på Aalborg UH. (Foto: Lene Pedersen, Kommunikation)

Hvordan oplever KBU-lægerne de første måneder som nyudklækket læge på en hospitalsafdeling, og hvordan påvirker organiseringen af deres arbejde og samarbejdet med kollegaer deres oplevelser? Det har antropolog ved Enheden for Postgraduat Uddannelse og Klinisk Institut, Tine Klitgaard, skrevet ph.d.-afhandling om.

- Tilbage i 2015 blev vi opmærksomme på, at vi havde nogle udfordringer på Aalborg UH med KBU-læger, som ikke følte sig trygge i deres roller på hospitalet. Det ville vi gerne dykke ned i på tværs af afdelingerne for at afdække, hvilke konkrete problemstillinger, der er i spil, fortæller Tine Klitgaard.

Iført lægekitlen har hun fulgt i hælene på de nyuddannede læger på intern medicinske afdelinger og akutmodtagelsen i deres første vagter, hvor hun i sit etnografiske feltstudie har noteret sine observationer og efterfølgende gennemført en række interviews.

Stort ansvar og mangel på lokal viden

Afdækningen viste blandt andet, at man som ny KBU-læge er udfordret på den lokale viden – fx om praktiske forhold, IT-systemer og om konkrete arbejdsgange omkring patienterne.

- En anden tematik var, at de nye læger var meget overvældede over det pludselige, store ansvar, der følger med jobbet, og at travlhed og manglende overblik over, hvor lang tid arbejdsgange tager, kan gøre det svært at planlægge opgaver og samarbejdet med kollegaer, fortæller Tine Klitgaard og fortsætter:

- Når man er udfordret på disse ting, er det naturligt at ty til samarbejdspartnere, lægekollegaer og sygeplejersker, men det harmonerer dårligt med forestillingen om en handlekraftig læge, der er i stand til at træffe hurtige beslutninger.

KBU-lægernes kvaler viste sig i Tine Klitgaards undersøgelse at bunde i blandt andet organisatoriske forhold.

- For eksempel udgør det en udfordring, at der ikke er overlap mellem KBU-forløbene. Altså, når én slutter sit forløb på en afdeling, starter en ny. Dermed sker der ikke en erfaringsudveksling af lokal knowhow, og de nye KBU-læger har ikke nogen, de kan støtte sig op ad i den første tid, forklarer hun.

En anden problemstilling er ifølge Tine Klitgaard, at arbejdet på tværs af mange afdelinger gør, at KBU-lægen har mange forskellige procedurer og samarbejdspartnere at forholde sig til, hvilket kan gøre det svært at få et tilhørsforhold og føle sig hjemme. Desuden arbejdes der ofte alene, og skal man først tilkalde bagvagten over telefonen for at få hjælp, føles ansvaret større.

- Vi kan se, at KBU-lægerne nødigt vil fremstå som en belastning, og derfor afvejer nøje, hvem de vil ”ulejlige”, og ofte forsøger de at fremstå ydmyge overfor den, de spørger om hjælp fra. Det kunne derfor være en fordel, hvis de i højere grad kan dele deres udfordringer, bekymringer og usikkerheder med nogen, som er ”i samme båd”, siger Tine Klitgaard.

Nyt introprogram og ”Forvagtsforum”

I ph.d.-studiet har Tine Klitgaard samlet lægerne på tværs af afdelinger og anciennitet til en række workshops (Change Laboratorium) for at arbejde med nogle af de udfordringer, KBU-lægerne møder. Processen førte til udvikling og implementering af to initiativer:

- Vi har indført et nyt, obligatorisk introduktionsprogram for alle nye KBU-læger. Her introduceres de for den basale ”need-to-know”-viden, som man skal kende på sin første vagt, og de møder deres samarbejdspartnere; fx sygeplejersker i modtagelsen og sekretærerne, så man sikrer et godt samarbejde. De møder desuden andre KBU’ere fra andre afdelinger. Det er med til at skabe fællesskab, forklarer hun.

Et andet initiativ er ”Forvagtsforum”, som er et månedligt forum, hvor nyudklækkede KBU-læger og andre forvagter kan mødes på tværs af afdelinger og anciennitet.

- Her præsenteres de for ”nice-to-know”-viden, hvor yngre læger fra hele huset kommer og holder oplæg om et udvalgt emne, og der er afsat tid til generelle refleksioner og erfaringsudveksling, fortæller Tine Klitgaard.

Begge er initiativer, som KBU-lægerne har taget vel imod:

- Vi hører, at KBU-lægerne føler sig klædt godt på til at starte i jobbet, og at de månedlige møder er med til at sætte fokus på temaer, som ellers kan give anledning til tvivl og frustration. Desuden har processen bidraget til at nedbryde ”siloer” på tværs af afdelinger, og været med til at udvikle en fælles forståelse for de yngste lægers uddannelses- og arbejdsmiljø, siger Tine Klitgaard.

Vigtig forskning

Uddannelseskoordinerende overlæge ved Enheden for Postgraduat Uddannelse, Susanne Nøhr er glad for, at Tine Klitgaards studie har kastet lys over nogle af de barrierer, som KBU-lægerne oplever for at føle sig trygge i arbejdet.

- Vi har længe vidst, at arbejdsmiljøet var udfordrende, og problematikkerne, som Tine har observeret og beskrevet, er meget genkendelige i den internationale litteratur. Den kvalitative forskning kan vise og beskrive situationerne – og er dermed et vigtigt bidrag til større indsigt og forståelse af samspillet mellem uddannelsesopgaven og driftsopgaven i den kliniske hverdag, siger hun.

Aktuelt sidder Susanne Nøhr med i en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen, der skal revidere den lægelige videreuddannelse. Her indgår resultaterne fra Tine Klitgaards forskning som et vigtigt bidrag.

- Det er naturligvis meget tilfredsstillende, at det arbejde, vi laver på Aalborg Universitetshospital, vækker genklang og anerkendelse og er med til at påvirke arbejdet med den lægelige videreuddannelse på nationalt plan. Samtidig er vi undervejs blevet inviteret med ind i diskussionen om nye vagtstrukturer lokalt på hospitalet, hvor vores bidrag forhåbentlig kan være med til at højne trivslen blandt de yngre læger, siger Susanne Nøhr.