Svar på hyppige spørgsmål

Læs om vores henvisningskriterier

Den læge, som henviser dig, skal følge en række henvisningskrav.

Hvis du ikke er bosat i Region Nordjylland, skal du og din partner som minimum have foretaget en genetisk undersøgelse (kromosomundersøgelse), og om muligt kunne vi også ønske, at du har fået foretaget en undersøgelse af din livmoder og forskellige blodprøver forud for henvisningen.

Vi anbefaler dig, at du undgår at blive gravid, inden du er blevet udredt hos os. Det skyldes, at vores behandlingstilbud ofte indebærer opstart af behandling forud for en graviditet for at forbedre chancen for et positivt resultat. Det er også vigtigt, at du ikke er gravid ved blodprøvetagningen, da nogle undersøgelser og analyser kræver, at du ikke er gravid.

Din chance for at få et levendefødt rask barn afhænger af mange faktorer. Vi kender ikke alle risikofaktorer, og risikoen, som er forbundet med hver faktor, er også behæftet med en del usikkerhed. Samlet set betyder det, at vi ikke kan give nogle nøjagtige tal for din prognose. Vi kan derimod henvise til vores oversigt over behandlingsresultater i afdelingen.

Se behandlingsresultater i Vestdansk Center for Gentagne Ufrivillige Aborter

Du kan også læse mere om, hvad du selv kan gøre for at forbedre din fertilitet. Læs vores gode råd om livsstil længere nede på siden - under overskriften 'Øvrige spørgsmål'.

Graviditet påvirkes af et væld af faktorer. Indimellem sker der fejl i de helt tidlige stadier under en celledeling, som medfører genetiske fejl, der er uforenelig med liv.

Statistik

Forskning peger på, at ca. 20 % af alle graviditeter ender i en abort på grund af tilfældige fejl. En statistiker vil sige, at sandsynligheden for 3 aborter i træk uden en forklarlig årsag er 0.8 % (ligesom når man udregner sandsynligheden for, at man med 1 terning slår en 6’er 3 gange i træk).

Ca. 2-3 % af kvinder oplever 3 eller flere aborter i træk. Det betyder, at ca. hver tredje patient med gentagne aborter (statistisk set) ”bare” har været uheldig og med al sandsynlighed vil lykkes i næste graviditet – uden at vi griber ind med nogen behandling. Den resterende andel af patienter, forventer vi, har en forklaring på sine aborter, som går igen i hver graviditet.

Risikofaktorer og årsager til gentagne graviditetstab

Der findes mange og meget forskellige risikofaktorer og årsager til gentagne graviditetstab. Blandt de årsager vi kender er:

• Sygdom eller forstyrrelse i det hormonelle system (kønshormoner, stofskiftehormoner mm)
• Sygdom eller forstyrrelse i koagulationssystemet (blodets evne til at størkne)
• Sygdom eller forstyrrelse i immunforsvaret
• Anatomiske forandringer i reproduktionsorganerne (livmoder, æggestokke og æggeledere)
• Genetiske årsager hos både mand og kvinde
• Livstilsfaktorer
• Tilfældige fejl i reproduktionsorganerne hos både mand og kvinde
• Derudover er der mange årsager og risikofaktorer, som vi endnu ikke kender. Det forsker vi i.

De mulige årsager til graviditetstab kan således være vidt forskellige. Vi finder én eller flere af ovennævnte årsager og risikofaktorer hos ca. 40-50 % af vores patienter, mens resten har normale undersøgelsesresultater. Vi forsøger at planlægge den rette behandling, men når vi ikke altid kender årsagen, kan vi heller ikke altid være sikre på, at vi lægger den rette behandlingsplan. Vi lægger dog altid den behandlingsplan, som vi ud fra vores viden vurderer, er den rette for patienten.

Behandlingsplan

Den behandlingsplan, som vi lægger, tilpasser vi til hver enkelt patient. Den afhænger af patientens individuelle historik og undersøgelsesresultater. Formålet er altid at forbedre chancen bedst muligt ud fra den aktuelle viden på området. Nogle patienter responderer bedre på behandlingen end andre.

Hvis ikke behandlingen medfører en fødsel i første graviditet efter henvisningen, vil vi overveje, om der skal ændres på behandlingen ved næste graviditet. Det er dog ofte vanskeligt at vurdere, om graviditetstabet skyldtes en genfejl hos fosteret, som ingen behandling kan ændre på, eller om graviditetstabet skyldtes, at vi ikke havde iværksat den rette behandling. Af denne grund ændrer vi ikke altid på behandlingsplanen.

Forskning

For at blive klogere på årsagssammenhænge og prognosen forsker vi meget i tilstanden. Vi er taknemmelige for, at vores patienter har lyst til at bidrage til forskningen, så vi i fremtiden kan blive klogere og tilbyde bedre behandlinger.

Læs om vores forskningsresultater

Læs om igangværende forskningsforsøg

Når vi har modtaget en henvisning på dig, sender vi dig et spørgeskema, som du skal udfylde online hurtigst muligt. Sæt god tid af. I spørgeskemaet spørger ind til tidligere fødsler og graviditeter, sygdomsforløb, medicin mm. Du skal derfor have disse informationer tilgængelige.

Din besvarelse vil kun være tilgængelig for sundhedspersonale med adgang til din journal. Besvarelsen er vigtig for os, da vi bruger den til at planlægge din behandling.

Problemer med at udfylde spørgeskemaet

Har du problemer med at udfylde spørgeskemaet forud for din første konsultation, bedes du kontakte lægesekretær.

OBS: Inden du ringer, læs gerne om dine spørgsmål kan besvares af vores hjemmeside.

Er der spørgsmål i skemaet, du ikke kan besvare, da du ikke husker eller kender svaret, kan du blot skrive: ”ved ikke”. Vær opmærksom på, at du ofte kan finde svar i din sundhedsjournal på sundhed.dk.

Kan du ikke udfylde skemaet online, er det muligt at få sendt en PDF-fil af spørgeskemaet, som du kan printe, udfylde, indscanne og sende i en e-mail til os. Ønsker du dette, kan du kontakte vores lægesekretær på telefon 97 66 32 03 (sekretariat).

Når du har været til forundersøgelse, og vi har lavet din behandlingsplan, kan du melde ind til os, når du konstaterer, du er gravid.

Du skal melde din graviditet via Digital Post. Det er ikke muligt at melde sig per telefon. 

Sådan melder du ind ved graviditet

Når du har konstateret, at du er gravid, klikker du på dette link: 

Indmeld din graviditet

 

Når vi modtager blanketten, bestiller vi blodprøver (graviditetsprøver) og giver dig besked om, hvornår du skal have taget prøverne. Når vi har svar på blodprøverne, ringer vi til dig, og sammen lægger vi en plan for det videre forløb.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på sikker mail via vores hjemmeside.

Den behandling, som iværksættes hos Vestdansk Center for Gentagne Ufrivillige Aborter, vil køre sideløbende med din behandling iværksat af din fertilitetslæge. Det betyder, at du fx godt kan få hormonbehandling og binyrebarkhormon (prednisolon) samtidig. Vi vil derfor ikke tage beslutning om, hvilken behandling du skal modtage i forbindelse med din fertilitetsbehandling. Husk: vi skal ikke gøre dig gravid; vi skal hjælpe dig med at forblive gravid.

Ofte tilråder både din fertilitetslæge og vores afdeling, at du får progesteron (herunder bl.a. Lutinus, Cyklogest og Crinone),. Her er det vigtigt, at du kun tager ét af præparaterne, medmindre du har fået udtrykkelig besked på andet. Du skal således ikke almindeligvis have både Cyklogest og Crinone eller anden kombination af progesteron-tilskud.

Du kan bestille tid til at få lavet svangrepapirer hos egen læge i graviditetsuge 7-9.

Antallet af skanninger afhænger af din gynækologiske historik. Vi tilbyder alle patienter to skanninger, en i uge 6-7 og igen i uge 8-9.

Patienter med senaborter vil blive fulgt mere tæt mellem uge 10 og 18.

Patienter som udelukkende har oplevet meget tidlige graviditetstab, og hvor der aldrig har været fund af en graviditet i livmoderen ved ultralydsskanning, vil også blive tilbudt skanning i uge 5 for at udelukke graviditet udenfor livmoderen.

Patienter som er i fertilitetsbehandling bliver ofte tilbudt en skanning hos fertilitetsklinikken i uge 7. Derfor tilbyder vi ikke skanning i samme uge hos denne gruppe patienter.

Hvordan skal jeg tage min medicin?

Hvis du har glemt, hvordan din læge beskrev, at du skal tage din medicin, kan du gå ind og læse din sundhedsjournal på sundhed.dk. Her bestræber vi os på at beskrive din medicinske behandling grundigt og let forståeligt.

Hvordan skal jeg tage min medicin?

Hvis du har glemt, hvordan din læge beskrev, at du skal tage din medicin, kan du gå ind og læse din sundhedsjournal på sundhed.dk. Her bestræber vi os på at beskrive din medicinske behandling grundigt og let forståeligt.

Progesteron er et gestagen, som kroppen selv producerer i øget mængde efter ægløsning. Det er ikke alle kvinder, som kan producere nok progesteron. Hormonet virker bl.a. på livmoderslimhinden ved at gøre den tykkere og mere næringsrig, så de optimale forhold er til stede, når det befrugtede æg har passeret gennem æggelederen og ind i livmoderen, eller når kvinden i fertilitetsbehandling får sit befrugtede æg lagt op i livmoderen. En tyk, næringsrig livmoderslimhinder er nødvendig for at et befrugtet æg kan hæfte sig til slimhinden. Samtidig hæmmer progesteron muskulære sammentrækninger af livmoderen, som forhindrer at ægget kan hæfte til slimhinden.

Det er ikke simpelt at måle koncentrationen af hormonet progesteron i blodet og derved vurdere om kvinden producerer for lidt. Det skyldes, at der er store daglige udsving i blodets koncentration, eftersom det udskilles fra det gule legeme i æggestokken i bølger. En måling kan derfor ikke fortælle os, om patienten producerer for lidt.

Prednisolon

Du skal nedtrappe behandling med Prednisolon ved at reducere din dosis med 5 mg hver 4. dag. Det betyder, at hvis du aktuelt får 10 mg pr dag, så skal du nu tage 5 mg pr dag i 4 dage og herefter stoppe helt. Hvis du får 20 mg pr dag, vil det tage 12 dage, før du helt kan ophøre behandlingen.

OBS: Hvis du får Prednisolon, mens du prøver at blive gravid, og du ikke er blevet gravid, anbefaler vi 1 måneds pause efter 3 måneder med Prednisolonbehandling.

Progesteron

Behandling med Progesteron kan du ophøre ved enten at stoppe helt fra én dag til en anden eller ved at reducere dosis med 1 stk. pr dag. Der er ikke noget, der tyder på, at den ene metode er bedre end den anden.

Anden medicin

Hvis du er i tvivl om, hvordan du ophører med anden medicin, som vi har ordineret til dig, bedes du læse din journal på Sundhed.dk, hvor vi bestræber os på at beskrive det. Hvis du ikke kan finde svar, kan du kontakte vores lægesekretær.

Følelsen af sorg og ensomhed

Efter en abort fortæller mange af vores patienter, at følelsen af sorg og ensomhed rammer dem hårdt. Nogle patienter beskriver det som følelsen af at miste et barn, eller en drøm som bristes, og hvor alt andet pludseligt synes at være meningsløst, hvis ikke de skal være forældre. Det kan være en svær følelse at gå med alene, og vi opfordrer til, at patienten:

• taler med sin partner og sine nære relationer om det
• søger et fællesskab med andre kvinder/par, som selv kender følelsen;, fx på sociale medier eller i netværksgrupper som Landsforeningen For Ufrivilligt Barnløse (LFUB).

Mange flere end man tror oplever en eller flere spontanaborter, men vi deler desværre sjældent denne situation med hinanden.

Fællesskab hjælper på ensomhed og nedtrykthed

Vi mennesker sørger forskelligt, men vores erfaring siger os, at når der skabes et fælles rum, hvor man kan sørge sammen og dele sine følelser, så vil man ikke føle sig lige så ensom og nedtrykt. Ved at høre om andres fortællinger, vil man opdage, at langt de fleste kvinder/par med gentagne aborter lykkes med at få et barn – ja ofte flere børn – efter den rette støtte og behandling. Dette håber vi kan hjælpe med at bevare håbet.

Når den værste sorg har lagt sig

Når den værste sorg har lagt sig, spørger mange af vores patienter sig selv, om det er deres egen skyld, at de aborterer.

• Hvad kunne de have gjort anderledes?
• Var det ikke sket, hvis de nu bare havde ….? (her opstår mange tanker om mulige forklaringer hos den enkelte).

Hvorfor sker en spontanabort?

En spontanabort sker oftest pga. en genetisk fejl i det befrugtede æg, som er opstået tilfældigt enten inden æg og sædcelle mødtes eller i den tidlige celledeling efter sædcellen har befrugtet ægcellen. Denne genetiske fejl har været uforenelig med liv, og derfor er graviditeten gået til. Dette er patienten ikke selv skyld i, da det er en naturlig, biologisk mekanisme i mennesket.

Udredning med grundig undersøgelse

I forbindelse med udredningen hos Vestdansk Center for Gentagne Ufrivillige Aborter, laver vi en grundig undersøgelse af vores patienter for en række af de risikofaktorer, som er forbundet med gentagne ufrivillige aborter. Hvis der er en eller flere forklarlige årsager til aborterne, vil vi forsøge at behandle det. Vi forklarer resultatet på alle undersøgelserne til patienten og deler vores viden med patienten.

Behandling, vejledning og støtte

Det er for os vigtigt, at patienten forstår, at de ikke kunne have gjort noget anderledes i deres tidligere graviditeter, og at vi nu vil gøre vores bedste for behandle og støtte dem i deres næste graviditet. Vi anerkender, at følelsen af kontroltab, uro, angst, ensomhed og uretfærdighed kan være svær at smide fra sig. Vi håber dog, at vi kan give råd, støtte og vejledning samt svar på vores patienters spørgsmål, så de lettere kan finde ro i en ellers svær situation, hvor uvisheden fylder meget. Vi forsøger derfor med hyppige konsultationer og ultralydsskanninger i de første uger af en graviditet at bidrage til en øget følelse hos patienten/parret af ro, tryghed og nærvær og for mindske angsten.

For nuværende har vi på vores afdeling ikke et tilbud om psykologisk behandling. Vi anbefaler, at du kontakter egen læge for en henvisning, eller selv tager kontakt til en privat psykolog, hvis du mærker, at du har behovet. Der findes psykologer, som har særligt fokusområde på kvinder/par, som er ufrivilligt barnløse eller oplever gentagne aborter.

Derudover findes Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse (LFUB), som både er for kvinder/par med fertilitetsproblemer og med gentagne ufrivilligt aborter. Som medlem i denne forening er det muligt at få samtaler og være med til netværksgruppemøder.

Det er også muligt at skrive eller ringe til Videnscentret Fertility Care, som tilbyder gratis støtte og rådgivning til alle, der oplever ufrivillig barnløshed.

Spontan abort

Spontan abort er et ufrivilligt graviditetstab før 22 fulde uger. Det kan inddeles i nedenstående:

• Tidlig spontanabort: ufrivilligt graviditetstab før uge 12+0 (tidspunkt for nakkefoldsskanning)
• Senabort: ufrivilligt graviditetstab efter uge 12+0 og før uge 22+0.
• Truende abort: blødning og evt. underlivssmerter men en ultralydsskanning som viser levende foster. Bemærk at kun et mindretal, af gravide som bløder, vil abortere.
• Igangværende abort: kraftig blødning, ofte smerter og ofte graviditetsvæv/klumper blandet med blodet i skeden. Hvis der laves en ultralydsskanning, vil den vise et dødt foster eller en tom livmoder.
• Komplet abort: alt fostervæv og moderkage ser ud til at være udstødt ved ultralydsskanning og blødning er aftagende.
• Inkomplet abort: Ved ultralydsskanning ses der vævsrester fra graviditeten i livmoderen efter en abort.
• Missed abortion: der findes enten en graviditetssæk uden foster eller et foster i livmoderen uden hjerteblink, som ved måling er mindre end forventet beregnet på baggrund af din sidste menstruations første dag, og kroppen er ikke selv begyndt at udstøde graviditetsvævet. Det er moderkagen, som holder graviditet ved lige, og det kan vare flere uger, inden man opdager det, da der ikke er blødning eller smerter.
• Biokemisk graviditet: en graviditet bekræftet med graviditetstest, som går til grunde, inden den kan bekræftes på en ultralydsskanning af livmoderen.

Graviditet uden for livmoderen

Dette kaldes også en ekstrauterin graviditet. Det er når det befrugtede æg hæfter til slimhinden udenfor livmoderen, fx i æggelederen eller på æggestokken. Denne graviditet kan være farlig og skal ofte behandles. Det kan dog jævnligt gå i sig selv uden behandling

Mola

Dette er en graviditet uden et foster eller uden et levedygtigt foster pga. genetiske fejl. Det kan skyldes, at fx 2 sædceller samtidig har befrugtet ét æg. Denne slags graviditet kan være farlig og skal straks behandles, og der skal foretages efterkontrol.

Provokeret abort

En ønsket afbrydelse af en graviditet.

Kost

Vi følger sundhedsstyrelsen anbefalinger. Der er ikke videnskabeligt bevis for en bestemt kost er gavnligt. Det vigtigste er en sund og varieret kost, tilskud med 400 mikrogram folsyre og minimalt eller ingen alkohol. Forskning tyder på at disse 3 råd gælder både før og under graviditeten.

Læs mere om gravide og kost og kosttilskud på Sundhedsstyrelsens hjemmeside 

Rygning

Der er videnskabeligt belæg for, at rygning er skadeligt for fosteret. Det øger risikoen for infertilitet, abort, skade på fosterets organer og sene graviditetskomplikationer så som for tidlig fødsel. Det er derfor vigtigt at minimere og helst helt ophøre rygning. Dette gælder både inden man er blevet gravid, i graviditeten og efter graviditeten.

Det er usikkert i hvilken grad, passiv rygning påvirker fosteret; dvs. at kvinden ikke selv ryger, men at der ryges indendørs i kvindens hjem, hvormed hun udsættes for tobaksrøg. Det er dog bevist, at rygning kan forringe mandens sædkvalitet betydeligt og øge forekomsten af skade på arvematerialet i sædcellerne, hvilket er forbundet med en øget risiko for spontanabort og infertilitet. Derfor anbefaler vi også, at manden ikke ryger.

Læs mere om graviditet og rygning på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Alkohol

Forskning vedr. effekten af alkohol før og i graviditeten viser lidt varierende resultater afhængigt at metoden forskerne har brugt, og det er derfor ikke entydigt, hvor meget alkohol øger risikoen for abort. Forskning vedr. alkohols effekt på kvinder i fertilitetsbehandling peger dog i retning af en særdeles negativ effekt af alkohol både før og i graviditeten. Derudover er det også velkendt, at alkohol kan skade fosterets udvikling i livmoderen samt barnets senere udvikling og vækst efter fødslen. Derfor anbefaler vi, at man minimerer og helst helt undgår alkohol før og i graviditeten.

Læs mere om effekten af alkohol på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Motion

I en normal graviditet anbefales daglig motion på ca. 30 min af moderat intensitet. I tilfælde, hvor din læge har anbefalet ro eller sengeleje, bør lægens råd følges.

Vægt

Det anbefales at have et normal body mass indeks (BMI) på 18-25. Overvægt (BMI 25-30) og fedme (BMI over 30) er forbundet med betydeligt øget risiko for infertilitet og spontanabort.

Koffein

Forskning tyder på, at koffein i den tidlige graviditet kan øge risikoen for spontanabort, og vi tilråder derfor at minimere indtaget af eller helt undgå koffein. Det gælder både for kaffe, energidrik, te og andre kilder med koffein.

Samleje i tidlig graviditet

Man må gerne have sex i graviditeten. Der er ikke videnskabeligt bevis for, at samleje øger risikoen for abort. Nogle kvinder synes, at det er ubehageligt, og der må derfor tages hensyn til dette. Hvis der har været blødning tidligt i graviditeten, anbefaler vi, at man ikke har samleje før end efter, at vi ved ultralyd har undersøgt om fosteret er levende, og at der ikke er tegn på en truende abort.

Mandens livstil

Det er også vigtigt, at patientens partner har en sund livsstil. Det skyldes, at dårlig sædkvalitet og øget skade på arvematerialet i sædcellerne øger risikoen for infertilitet og gentagne aborter. Der er øget risiko for disse skader, hvis man ryger, tager illegale stoffer, giftige stoffer i ens miljø, eller er overvægtig. Det er bevist, at en sund varieret kost rig på antioxidanter kan hjælpe til at reducere disse skader. Rygestop og vægttab formodes at have samme effekt. Hele mandens pulje af sædceller er udskiftet efter 3 måneder, og således har manden en unik mulighed for at forbedre sin fertilitet på relativt kort tid.

Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. vitamintilskud.

Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Behandling af kvalme i graviditeten behandles trinvist som nedenfor beskrevet, hvor der tages de mildeste midler i brug først, og langsomt øges til symptomerne er lindret.

Vi anbefaler følgende:

• Spis hyppige og små måltider, så du undgår at blive meget sulten og meget mæt.
• Undgå fed og krydret mad samt stærke madlugte. Ofte tolereres kold mad bedre end varm mad.
• Forsøg om du kan identificere, hvornår på dagen at kvalmen er værst, og hvilke fødevarer og lugte som forværre kvalmen. Det kan hjælpe dig med at strukturere, hvornår du skal spise, og hvad du skal undgå. Derudover kan projekter, som afleder tankerne, virke kvalmestillende, eksempelvis bøger, arbejde, puslespil, lydbøger og film.
• Vitamin B6 (pyridoxin) tilskud: 60-100mg dagligt fordelt på 3 til 4 doser. Det betyder, at du fx kan tage 25 mg 3 gange i døgnet. Det kan tages sammen med andre (multi-)vitamintilskud, men undgå tilskud af B3 over 100 mg dagligt. Det kan også tages med øvrige kvalmestillende medikamenter, hvis der er behov for yderligere behandling.
• Hvis vitamin B6 tilskud ikke er tilstrækkeligt, kan du samtidig med vitamin B6 tilskud tage et anti-histamin præparat, fx Meclozin (Postafen®) 25 mg 2 gange dagligt eller Cyclizin (Marzine®) 50 mg 3 gange dagligt. Disse præparater kan have en vis sløvende effekt.
• Hvis ikke antihistamin virker tilstrækkeligt, skal denne behandling ophøre. I stedet kan du bruge Metoclopramid 10 mg 3 gange dagligt.
• Hvis ovennævnte ikke virker tilstrækkeligt, man vi i stedet give recept på Ondansetron 4-8 mg 2 gange dagligt.

Du kan på Sundhedsstyrelsens hjemmeside læse deres råd og vejledning vedrørende hvilke vacciner, som anbefales til gravide.

Læs Sundhedsstyrelsens råd og vejledning vedrørende vacciner

Patienter, som får Immunglobulin, anbefales ikke at blive vaccineret før 3 måneder efter sidste infusion, da Immunglobulin kan forhindre, at vaccinen virker efter hensigten.

Som patient kan du søge om befordringsgodtgørelse, hvis forskellige kriterier er opfyldt.

Du skal undersøge muligheden for befordringsgodtgørelse hos din egen region.

Find links til de enkelte regioners kørselskontorer (sundhed.dk)