Lægeuddannelsen

Kandidatuddannelsen i medicin ved Aalborg Universitet foregår på Aalborg Universitetshospital.

 

Efter bestået bacheloruddannelse i medicin ved Aalborg Universitet møder den studerende på Aalborg Universitetshospital fra dag-1.

Kandidatuddannelsen er bygget op om klinisk læring, matchet med cases og patienter. Det grundlæggende læringsprincip er problembaseret læring, suppleret med projekter.

Det betyder, at læringen har et meget betydeligt klinisk og patientnært fokus, hvorpå der bygges teori med udgangspunkt i den kliniske virkelighed. Denne virkelighed opleves ved, at den studerende skal se patienter, både i den kliniske verden på Aalborg Universitetshospital og i almen praksis. Det indebærer, at den studerende indgår i patientens team, og giver både målrettet læring i specialerne og tværfaglig viden og kompetencer.

De læringsmetoder, der anvendes ved Aalborg Universitetshospital, udfordrer den studerende, og er en veldokumenteret, moderne metode til effektiv læring, for dem der vil noget med faget.