Henvisning til Tværfagligt Smertecenter foregår som hovedregel via henvisning fra din egen læge. For at få et forløb på Tværfagligt Smertecenter skal du have en kronisk kompleks smertetilstand, hvor smerterne er konstante og har varet i mindst 6 mdr. Du skal være færdigudredt og færdigbehandlet for din lidelse og som følge af dine smerter have enten påvirket social eller psykisk tilstand.
Der er i øjeblikket lang ventetid fra det tidspunkt, hvor vi modtager en henvisning. Det kan virke som meget lang tid, når man dagligt må leve med smerter, og vi arbejder selvfølgelig løbende på at kunne nedbringe vores ventetid af hensyn til vores patienter.
Vi skal gøre opmærksom på Frit sygehusvalg og Udvidet frit sygehusvalg, som giver dig mulighed for at blive behandlet et andet sted, hvis ventetiden overskrider 4 uger. Læs mere her.