Du har i dag fået syet en menisk. I den første tid skal du følge denne vejledning for at aflaste knæet bedst muligt.
|
|
Knæled set ovenfra.
|
Sådan gør du
Gå normalt, men brug krykker
Du må gå normalt, men du bør bruge de udleverede krykkestokke i op til 2-3 uger, hvor du må træde på benet til smertegrænsen.
Bøj ikke knæet mere end 90 grader
I 2 uger må du ikke bøje knæet mere end 90 grader, når du sidder ned.
- Husk at lægge vægten på det raske ben, når du rejser dig op eller sætter dig ned.
- Undgå hugsiddende stilling i 3 måneder.
Vent med at dyrke motion
- 2 uger efter operationen må du svømme (kun crawl).
- 6 uger efter operationen må du benytte motionscykel med sadlen højt og let gear.
- 3 måneder efter operationen må du løbe.
- 6 måneder efter operationen må du dyrke kontaktsport.
Lav øvelser
Du skal lave de øvelser, som er beskrevet i ”Efter kikkertoperation af knæ”.
OBS: du må kun bøje knæet ubelastet til 90 grader i øvelse nr. 4.
Fjern forbindingen og behov plastrene på i 3 dage
Dagen efter operationen må du fjerne elastikforbindingen omkring dit knæ. Hvis der er behov for at få plasteret skiftet indenfor det første døgn, skal du henvende dig i Ortopædkirurgisk Ambulatorium fra 7.30 – 14.30 og ellers Medicinsk og Ortopædkirurgisk Sengeafsnit.
Du skal beholde plastrene på i minimum 3 dage.
Ved brusebad, skal du anvende badepose over plasteret, indtil du har været til første kontrol.
Kontrol
Du bliver indkaldt til kontrol per brev. Hvis du er forhindret i at møde op til kontrollerne, er det vigtigt, at du melder afbud.
Kontrol efter 14 dage
Cirka 14 dage efter operationen skal du til klinisk kontrol i fysioterapien. Her bliver clipsene fjernet og du bliver tilset af en læge.
Kontrol efter 3-6 måneder
3-6 måneder efter operationen skal du atter til kontrol i ambulatoriet. Her følger vi op på knæets funktion og fastlægger den videre træning.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.