Indsættelse af kunstigt knæled

Du skal have indsat et kunstigt knæled, en såkaldt knæledsprotese.

 

Den hyppigste årsag til at indsætte en protese i knæet er slidgigt, men årsagen kan også være forkert stilling af knæet, løst knæ og dårlig bevægelse af leddet. En forkert stilling kan for eksempel vise sig som et hjulbenet knæ eller et kalveknæ. Den vigtigste årsag til at indsætte en knæledsprotese er dog at mindske dine smerter og dermed forbedre din livskvalitet.

 

For at blive opereret er det sædvanligvis et krav, at du har smerter hele tiden, eller at din gang, din førlighed eller din bevægelighed er begrænset.

 

Efter operationen vil 85 % opnå et godt resultat med ingen eller kun få smerter, god bevægelighed og god stabilitet i knæet – også efter 10 år. 15 % vil fortsat have smerter i nogen grad og begrænset bevægelse i leddet. Sandsynligheden for, at knæledsprotesen holder i 10 år, er cirka 95 %, og sandsynligheden for, at den holder i 20 år, er cirka 90 %. Operationsmetoden har været anvendt i de seneste 30 år.

 

 

Sådan foregår operationen

 

Før operationen møder du lægen, som skal operere dig. Lægen markerer på dit ben med en tuschpen, hvordan du skal opereres. Du bliver herefter kørt til operationsafdelingen.

 

Under operationen skal du ligge på ryggen. Du får lagt et drop gennem et lille plastikrør i håndryggen, og du bliver tilkoblet overvågningsudstyr og herefter lokalbedøvet. En sygeplejerske vasker dit knæ og det meste af benet med sprit, og vi sætter et klæde op, så du ikke kan se selve operationen.

 

Lægen åbner knæleddet på forsiden af knæet og fjerner meniskerne, det forreste korsbånd og den

 

nedslidte brusk. Herefter sætter lægen det kunstige knæled ind. Under operationen bliver der sprøjtet en stor mængde lokalbedøvelse ind omkring knæleddet og i såret. For at mindske risikoen for betændelse får du antibiotika under operationen og efter operationen. Såret lukkes med metalclips (agraffer) og dækkes med et plaster.

 

På grund af lokalbedøvelsen er du vågen under operationen, men du har ikke smerter. Du vil kunne høre lægen bruge de forskellige instrumenter, og du vil kunne fornemme ryk i kroppen, når protesedelene bankes fast.

 

Operationen varer cirka 1 time, og vi forventer, at du skal være på operationsgangen i cirka 2 timer.

 

Når operationen er færdig, kører en portør dig til opvågningsafsnittet. Her vil du være tilkoblet overvågningsudstyr, og en sygeplejerske vil observere dig og hjælpe dig med praktiske ting.

 

Du skal overnatte på opvågningsafsnittet og skal i alt forvente at være indlagt i 1-2 dage.

 

 

Sådan forbereder du dig

Hold dig fysisk aktiv

Inden operationen er det vigtigt, at du holder dig fysisk aktiv. Et godt fysisk udgangspunkt giver dig et nemmere og bedre forløb. Eksempler på gode fysiske øvelser er kondicykling, svømning og gåture. Det er også vigtigt, at du husker at lave øvelserne i det træningsprogram, vi har givet dig ved informationsmødet.

Gør klar, til du kommer hjem

I dagene efter, at du kommer hjem fra sygehuset, kan de daglige gøremål tage længere tid og være besværlige. Derfor er det en god idé, at du på forhånd arrangerer hjælp til hjemtransport og laver aftale med nogen, som kan hjælpe dig med indkøb og rengøring. Overvej, om der er nogle af disse ting, du skal forberede:

 

• Afbestille hjemmehjælp i de dage, du er på sygehuset
• Aftale hjælp til hjemtransport
• Lave aftaler med familie, venner eller naboer om praktisk hjælp til fx indkøb og rengøring de første par uger
• Have nem mad klar (små retter i fryseren)
• Indrette dit hjem, så det er klar, til du kommer hjem; du kan fx fjerne løse tæpper.

Mød fastende til operationen

Du skal faste inden operationen, så din mavesæk er helt tom. Det er vigtigt, da narkosen får dine muskler til at slappe af, så der opstår risiko for, at mad i mavesækken kan løbe tilbage gennem spiserøret og ned i lungerne. Du skal derfor følge disse retningslinjer:

 

• Du må ikke spise fra 6 timer inden aftalen. Du må heller ikke drikke mælkeprodukter eller spise pastiller, bolsjer og tyggegummi.
• Du må gerne drikke klare væsker indtil 2 timer før aftalen. Det kan være vand, saftevand eller te og kaffe uden mælk.

 

Er dit indlæggelsestidspunkt på operationsdagen kl.11.00 skal du spise morgenmad kl. 05.30, og du må drikke klare væsker til kl. 10.00.

 

Der kan gælde særlige regler for dig, fx hvis du er diabetiker, ryger, overvægtig eller gravid. Narkoselægen gennemgår reglerne med dig inden operationen.

Vask dig grundigt før operationen

Tag et bad om aftenen eller morgenen, og vask dig grundigt med vand og sæbe – særligt på stedet for indgrebet. Tag også renvasket tøj på. Undlad smykker, piercinger, ur og lignende genstande, der er samlested for bakterier. Undlad også at smøre dig ind i fed creme, da det gør det vanskeligt at desinficere din hud inden operationen. Så har du gjort det, du kan, for at mindske risikoen for infektion.

 

Fjern make-up og neglelak

Af hensyn til din sikkerhed under narkosen, skal vi kunne iagttage din huds naturlige farver. Fjern derfor al make-up og neglelak

Kontakt os ved feber, sår eller betændelse

Det er vigtigt, at du kontakter os, hvis du får feber eller sår op til operationsdagen. Det gælder også små sår som bumser, skrammer eller myggestik, specielt på det ben, som skal opereres. Du skal også kontakte os, hvis du får fx en tandbyld eller bliver forkølet.

 

 

Efter operationen

Hurtigt ud af sengen

Efter operationen er det vigtigt, at du hurtigt kommer ud af sengen, bevæger dig og kommer i gang med at træne.

Allerede samme eftermiddag eller aften vil plejepersonalet hjælpe dig med at komme op at gå en kort strækning med en gangvogn. Du må normalt støtte fuldt ud på det opererede ben.

Tidligt op dagen efter

Dagen efter operationen vækker vi dig klokken 5.45 og tilbyder dig et let morgenmåltid, smertestillende medicin og hjælp til let personlig hygiejne. Når du har fået taget røntgen, bliver du kørt til sengeafsnittet.

Træn med fysioterapeuten

Dagen efter operationen starter din træning med en fysioterapeut, som instruerer dig i, hvordan du træner i at gå, og hvordan du laver øvelserne i dit træningsprogram. Træningen består af øvelser, som stimulerer blodomløbet og er med til at skabe god bevægelighed i knæet. Vi anbefaler, at du tager en smertestillende tablet cirka 45 minutter inden træningen, dels for at få optimalt udbytte af din træning med fysioterapeuten, dels for at have mindst muligt ubehag under træningen.

Træn på egen hånd

Ud over at du træner med fysioterapeuten, forventer vi også, at du selv gennemfører dit træningsprogram flere gange om dagen, og om eftermiddagen og aftenen kan du benytte træningsrummet alt det, du vil.

Vi anbefaler, at du spiser dine måltider i fællesspisesalen, og at du i dagtimerne kun hviler i sengen i forbindelse med et middagshvil samt 15 minutter umiddelbart efter træningen.

Veksl mellem aktivitet og hvile

Du må forvente, at det opererede ben hæver – både lige efter operationen og i månederne efter. For at mindske hævelsen er det vigtigt, at du veksler mellem aktivitet og hvile. Når du ligger i sengen, så hæv fodenden op over hjertehøjde. Vi anbefaler også, at du lægger en ispose på knæet flere gange dagligt.

 

Vurdér dine smerter flere gange dagligt

I den første tid efter operationen vil du kunne opleve smerter og besvær med at komme i gang, og du vil have brug for smertestillende medicin.

Som udgangspunkt behandler vi smerter med en standardbehandling bestående af paracetamol, et gigtpræparat og et morfinpræparat, som du kan tage efter behov, og inden du skal træne.

 

Vi tilpasser smertebehandlingen individuelt gennem daglige samtaler med dig. Her bruger vi en såkaldt smertescore til at vurdere dine smerter. Derfor vil du flere gange dagligt blive spurgt om, hvor ondt du har på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ingen smerte og 10 er den værst tænkelige smerte. Du kan også sige, om du har: ingen – lette – moderate – svære eller uudholdelige smerter.

 

Du får blodfortyndende medicin

Under indlæggelsen får du dagligt blodfortyndende medicin for at forebygge dyb årebetændelse og blodpropper i benet. Medicinen får du én gang dagligt som tablet.

Hold maven i orden

Det er normalt, at maven kan gå i stå efter en operation. Det sker blandt andet, fordi smertestillende tabletter virker stoppende på tarmens funktion. Dagen efter operationen giver vi dig et afføringsmiddel, så tarmen kan komme i gang igen. Det er ofte nødvendigt at fortsætte med afføringsmidlet, så længe du får morfin.

Sig til, hvis du får kvalme

Nogle patienter får kvalme og kaster op i dagene efter operationen. Det kan skyldes bedøvelsen, de smertestillende tabletter og/eller forstoppelse. Er du plaget af kvalme, tilbyder vi dig kvalmestillende medicin, men opfordrer dig til at spise trods ubehag, så du får gang i maven.

 

Når du kommer hjem

 

Vi begynder at planlægge din udskrivelse allerede dagen efter operationen. Du vil normalt være indlagt i 1 - 2 dage, men du kan komme hjem, så snart fysioterapeuten har instrueret dig i træningsøvelser, du har fået tilpasset din smertebehandling, og du i rimeligt omfang kan klare dig selv.

Aftal at få fjernet clips hos din egen læge

Når du kommer hjem, skal du bestille tid hos din egen læge til at få fjernet metalclipsene i dit operationssår. Clipsene skal fjernes 14 dage efter operationen. Du får en tang og et plaster udleveret til formålet, inden du bliver udskrevet.

Vær så aktiv, du kan

Du må forvente at være træt, når du kommer hjem. De daglige gøremål kan også være mere besværlige og tage længere tid. Det er helt normalt. Tænk på gøremålene som en del af din træning, og gør så meget, du kan, selv. Så opnår du et godt resultat. Der kan være dage, hvor du oplever tilbagegang, og hvor du har flere smerter end ellers, men din tilstand vil bedres over tid.

Fortsæt med at træne hjemme

For at opnå så godt et resultat som muligt er det vigtigt, at du efter udskrivelsen fortsætter med at træne hjemme. De fleste kan træne selvstændigt efter den vejledning, de har fået under indlæggelsen. I få tilfælde er der mulighed for supplerende træning via et kommunalt tilbud.

 

De første uger efter operationen er det nødvendigt, at du følger træningsprogrammet flere gange om dagen og langsomt øger dit aktivitetsniveau. Hermed opnår du det bedste resultat af din knæoperation. Det kan tage 6 måneder at optræne et nyt knæ. I den periode kan du have problemer med at sætte i gang, og du vil fortsat kunne opleve hævelse, primært om aftenen. Du kan opleve en forværring af dine smerter, når du laver mere end vanligt. Disse symptomer aftager efter 4-6 måneder. Du kan opleve en bedring af din knæfunktion i op til 12 måneder efter operationen.

 

Undersøg eventuelt, om du kan få hjemmehjælp

Der kan i nogle tilfælde være mulighed for at få hjemmehjælp til de daglige gøremål. Det hjælper vi dig gerne med at undersøge. Dog er der i langt de fleste tilfælde tale om midlertidig hjælp, som du selv skal betale.

Har du haft hjemmehjælp eller hjemmesygeplejerske før indlæggelsen, kontakter vi dem og fortæller, hvornår du er hjemme igen.

Tag smertestillende medicin efter behov

Du må forvente, at du skal fortsætte med smertestillende medicin 1 måned efter udskrivelsen, både for at lindre smerter og for at reducere hævelse i benet.

Før du bliver udskrevet, gennemgår vi udskrivningsbrev og medicinliste med dig. Vi sender recepter til receptserveren på den medicin, du skal bruge.

Undgå selv at køre bil i 6 uger

Du bør ikke selv køre bil de første 6 uger efter operationen, da benets kraft, bevægelighed og reaktionsevne er nedsat. Samtidig frarådes bilkørsel, så længe du får medicin, som er mærket med rød advarsels-trekant.

Forvent, at benet bliver hævet og misfarvet

I dagene efter operationen er det normalt, at der opstår hævelse og misfarvning af det opererede ben. Hævelsen kan vare i flere måneder. For at mindske hævelsen er det vigtigt, at du veksler mellem at gå og sidde i en hvilestol med hævet ben. Når du ligger i sengen, skal fodenden være hævet, gerne over hjertehøjde.

 

Forvent, at knæet kan sige ” klunk”– lyde uden at det betyder, at protesen er ved at gå løs eller andet.

 

Brug hjælpemidler efter behov

Du skal bruge dit ganghjælpemiddel, så længe du har behov for det, det vil sige indtil du kan gå uden at halte og uden at få tiltagende smerter. Som regel kan du stoppe med at bruge ganghjælpemiddel efter 6-8 uger.

Motionér, men undgå stød

Undlad motion og arbejde, der medfører kraftige stød i knæleddet, fx løb og hop samt kontaktsport såsom håndbold og fodbold.

 

Pas på infektion i huden

Vent med at gå i svømmehal og bade i havet til 4 uger efter operationen. Undgå også at solbade arret.

Vær obs på protesen, hvis du skal ud at flyve

Hvis du skal ud at flyve, skal du være opmærksom på, at metallet i din protese kan aktivere alarmen i sikkerhedstjekket i lufthavnen. Du skal blot fortælle, at du er opereret i knæet. Det er ikke nødvendigt at medbringe et brev om, at du har kunstigt knæ.

 

 

Mulige komplikationer

Ved enhver operation er der risiko for komplikationer, også når der indsættes en knæledsprotese. Vi skelner mellem tidlige og sene komplikationer.

 

De væsentligste tidlige komplikationer er:

• nedsat følesans på forsiden af knæet
• betændelse (infektion)
• blodpropper i benene (dyb venetrombose/DVT).

 

De sene komplikationer er:

• betændelse
• at knæprotesen kan løsne sig.

Nedsat følesans på forsiden af knæet

Næsten alle, der får indsat en knæledsprotese, vil fremtidigt opleve nedsat følesans i et håndfladestort område på forsiden af knæet.

Betændelse

Betændelse er den alvorligste komplikation og ses ved knap 1 % af operationerne, selvom operationen foregår i et sterilt miljø, og du får forebyggende antibiotika i forbindelse med operationen. Hvis der opstår betændelse, behandler vi det ved at give dig antibiotika. Svær betændelse behandler vi ved at rense dit knæ og give dig antibiotika gennem længere tid.

 

Betændelsen kan både opstå kort tid efter operationen og i sjældnere tilfælde også lang tid efter. Betændelse, der først opstår senere, opstår som regel, fordi bakterier bliver ført med blodet til protesen fra et andet sted i kroppen. Kontakt derfor altid din egen læge, hvis du får infektion i kroppen.

På samme måde skal din tandlæge give dig forebyggende antibiotika, hvis du skal behandles for en betændelse, fx en tandbyld eller en svær tandkødsbetændelse. En almindelig tandbehandling kræver dog ikke antibiotika. Kun personer, som er alment svækkede som følge af fx en blødersygdom, leddegigt, en alvorlig immundefekt eller kemoterapi, skal have forebyggende antibiotika ved en almindelig tandbehandling.

 

Tegn på betændelse omkring knæprotesen er, at knæet bliver rødt, varmt og mere hævet, og at du får flere smerter og eventuelt feber. Kontakt altid din egen læge, hvis det sker.

Blodpropper i benene

Blodpropper i benene – også kaldet dyb venetrombose eller DVT - kan opstå både kort tid efter operationen og efter længere tid – fra få dage til flere uger efter.

 

De opstår, fordi blodgennemstrømningen i benene er svækket, fordi du er mindre aktiv, og fordi dine ben hæver. Tegn på blodpropper er smerter i læg- eller lårmuskel, let feber, hævede underben og eventuel misfarvning (rødmen) af huden. Hvis du oplever disse symptomer, skal du kontakte din egen læge.

Du kan forebygge blodpropper ved at være fysisk aktiv og ved at hvile med benene hævet over hjertehøjde.

Knæprotesen kan løsne sig

Med tiden kan knæprotesen løsne sig eller blive slidt. Der er sammenhæng mellem, hvor meget du belaster protesen, og risikoen for, at den løsner sig eller bliver slidt ned. I langt de fleste tilfælde er der mulighed for at udskifte protesen. Hvis du får smerter i knæet, kan det være et tegn på, at protesen er slidt eller har løsnet sig.

 

 

Kontrol

 

Vi indkalder dig til kontrol i Fysioterapien cirka 8 uger efter operationen.

Du bliver telefonisk kontaktet af en ortopædkirurgisk sygeplejerske efter 12-18 måneder som afslutning på forløbet.

 

Kontakt og mere viden

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Vil du vide mere om knæledsproteser, kan du eventuelt læse mere på patienthåndbogen.dk. Søg på: ”knæledsprotese”.