Du skal have udført en PET-test (peritoneal equilibration-test).
Testen fortæller os, hvor effektivt din bughinde transporterer affaldsstoffer og væske. Når vi ved det, kan vi planlægge den mest effektive måde for dig at dialysere på.
Testen løber over 2 dage og består af:
- indløb af grøn/22,7 mg/ml CAPD-pose aftenen før testen
- fremmøde i ambulatoriet med prøvetagninger. Forvent at testen i ambulatoriet varer cirka 4½ time.
Sådan gør du – dag 1
DATO: __________________
Luk en 2 liter CAPD-pose ind til natten
- Bruger du natmaskine, så undlad det natten før testen.
- Mellem kl. 22 og 23, skal du lukke en 2 liters grøn/ 22,7 mg/ml-CAPD-pose ind til natten.
- Notér starttidspunktet her: _____________
- Morgenen efter møder du i ambulatoriet uden at have skiftet dialysepose.
Sådan gør du – dag 2
DATO: __________________
Mød i P-Dialyse Ambulatoriet kl. ______________
Husk, at du skal møde op uden at have skiftet dialysepose.
- Umiddelbart efter at CAPD-posens indløb er afsluttet, laver vi et udløb og tager en prøve af dialysevæskens udløb.
- 2 timer senere laver vi igen et udløb og tager en prøve. Desuden får du taget en blodprøve.
- Efter 4 timer får du lavet et normalt CAPD-poseskift, og testen er slut.
Svaret på testen får du ved næste kontrol i ambulatoriet.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.