Du skal udføre en dialyse-test – også kaldet en Kt/V. Kt/V er en test, der viser, hvor effektivt du bliver renset af dialysen.
Testen løber over 2 dage og består af:
en døgnurinopsamling
en prøve fra din natmaskines udløbspose
en blodprøve.
CAPD udløbspose (dagsskifte)
Sådan gør du – dag 1
DATO: __________________
Opsaml urin over 1 døgn
- Start døgnurinopsamlingen fx kl. 8 ved at lade vandet i toilettet.
- Al urin herefter skal du opsamle i den udleverede urindunk.
- Urinopsamlingen afsluttes næste dag kl. 8, hvor du for sidste gang lader vandet i dunken.
- Medbring dunken til hospitalsaftalen.
Opstil dialysemaskinen til test
- Vi sender et nyt program til din natmaskine. Bekræft programmet, før du starter opsætningen af maskinen til test.
- Undlad at tilkoble Extraneal-posen.
- Luk den blå klemme på slangesættet.
- Hvis der normalt anvendes udløbsslange på maskinen, skal du erstatte den med en udløbspose.
- Når maskinen har fyldt slangerne med væske, skal du åbne den store klemme på udløbsposen og kassere skyllevæsken.
- Maskinen er nu klar til nattens dialyse.
- Medbring en prøve fra natmaskinens udløbspose – cirka 1 liter i en dunk – til hospitalsaftalen.
Om eftermiddagen
- Lav dit poseskifte som du plejer.
- Når du har lavet dit poseskifte, skal du gemme din brugte pose med udløbsvæske.
- Sæt en blå klemme på udløbsslangen.
- Vej posen og notér udløbsposens vægt på på posen med tus eller kuglepen.
- Medbring posen til hospitalsaftalen.
Bestil tid til en blodprøve
Du skal have taget blodprøver i forbindelse med din aftale. Benytwww.booking.rn.dkfor at bestille en tid på hospitalet i nærheden af den tid, du har hos os. Du skal bruge MitID for at bestille. Husk at medbringe dit sundhedskort ved blodprøven.
Sådan gør du – dag 2
DATO: __________________
Maskinen afslutter uden et sidste indløb med Extraneal. Luk i stedet en CAPD Extraneal-pose ind med din vanlige mængde.
Mød i P-Dialyse Ambulatoriet kl. ______________
Medbring dunke fra henholdsvis døgnurinopsamling og prøve fra natmaskinens udløbspose og CAPD-dagsposen fra dagen før.
Notér din morgenvægt uden dialysevæske: _____kg.
Notér din højde: _____ cm.
Bekræft program på dialysemaskinen
Når du har afleveret testen, sender vi dit vanlige program til natmaskinen. Husk at bekræfte programmet, inden du gør maskinen klar til nattens dialyse.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.