Nefrotisk Syndrom opstår som følge af en række forskellige sygdomme i nyrerne. Behandlingen, og dine muligheder for at blive rask, afhænger af, hvilken type nyresygdom der er tale om.
Viden om nefrotisk syndrom
Når du har nefrotisk syndrom, bliver du fulgt tæt i ambulatoriet. Du får løbende taget blod- og urinprøver, og vi overvåger vægt, blodtryk og din almenetilstand.
Hos nogle patienter forsvinder nefrotisk syndrom efter noget tid, hos andre kan det afhjælpes og dæmpes med medicin. Nogle patienter oplever, at behand-lingen med medicin ikke er effektiv. I værste fald kan tilstanden gradvist forværres og udvikle sig til nyre-svigt. Ved nyresvigt vil dialyse eller nyretrans-plantation være nødvendig.
Sygdommens årsager
Ved nefrotisk syndrom bliver nyrerne ”utætte”. Det betyder, at der er et stort tab af proteiner, som bliver udskilt med urinen. Når kroppen mister proteiner, siver der væske fra blodkarene ud i kroppens bindevæv, som bliver til en ophobning af væske i kroppen – kaldet ødemer.
Væskeophobning kan også ske i brysthulen og bughulen, hvilket kan give åndenød og øget risiko for bakterieinfektion.
Symptomer og komplikationer
Et syndrom betyder, at du har flere forskellige symptomer. Nefrotisk syndrom opstår i nyrerne og viser sig blandt andet ved:
- Ødemer.Ødemer er ophobning af væske i kroppen. Oftest vil det starte omkring øjnene, men kan senere spredes til andre dele af kroppen, fx fødder, ankler og underben.
- Vægtstigning.Øgning i vægten skyldes også, at du har ophobning af væske i kroppen.
- Almensymptomer.Symptomer, der påvirker din generelle tilstand. Det vil oftest være træthed og manglende appetit.
- Lille urinproduktion.Når du lader vandet, vil portionerne være mindre end sædvanligt.
- ProteinuriNår du har nefrotisk syndrom, vil nyrerne udskille for meget protein. Det kaldes proteinuri og gør, at urinen kan være skummende.
Komplikationer
- Tendens til infektioner.Når du har nefrotisk syndrom, forsvinder en del af immunsystemets antistoffer i urinen. Derfor kan du have lettere ved at få infektioner.
- Øget risiko for blodpropper.Når proteinniveauet i blodet falder, øges risikoen for blodpropper.
Sådan udersøges sygdommen
Døgnurinopsamling
Du skal i løbet af et døgn opsamle al din urin, så vi kan måle mængden af protein i urinen og for at måle nyrernes evne til at rense blodet.
Blodprøver
For at finde den underliggende årsag til nefrotisk syndrom, altså hvorfor du har symptomerne, skal du have taget blodprøver. Blodprøverne kan også vise mængden af affaldsstoffer i blodet, og om du har andre komplikationer såsom forhøjet kolesterol og infektion.
Vævsprøve fra nyren
En vævsprøve fra nyren, en såkaldt biopsi, kan være med til at klarlægge, hvilken nyresygdom der har medført, at du har fået nefrotisk syndrom. En biopsi hjælper også lægen med at vælge, hvilken behandling og hvilken type medicin du skal have.
Behandling
Behandlingen af nefrotisk syndrom afhænger i høj grad af, hvilken underliggende sygdom syndromet skyldes. I nogle tilfælde skal du behandles med medicin, der virker blodtryksnedsættende og vanddrivende. I mere alvorlige tilfælde skal du behandles med immundæmpende medicin.
Behandling af komplikationer
Ofte vil vi også behandle komplikationer til nefrotisk syndrom. Det kan være medicin mod forhøjet kolesterol. Hvis niveauet af protein i blodet kommer under et kritisk niveau, er risikoen for blodpropper øget, og så skal du behandles med blodfortyndende medicin.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål til behandlingen, er du velkommen til at kontakte os.