Forløbsbeskrivelse

Fold alle ud Fold alle sammen

• Fakta om prostata

  Prostatakirtlen er en del af det mandlige forplantningssystem. Den er lille, rund og på størrelse med en kastanje. Prostata ligger foran endetarmen og lige under urinblæren. Prostatas funktion er at frigøre væske til urinrøret under sædudtømningen.

  Når der er kræft i prostata, kan behandlingen være at fjerne prostata og sædblærerne, hvorefter urinrøret syes op på blæren. På indersiden af bækkenet er der mange sarte strukturer omkring prostata: muskler og nerver, som påvirker både vandladningen og rejsningsevnen. Ved en operation er kirurgen omhyggelig med at passe på disse vigtige strukturer. Det er dog ikke altid muligt at undgå en beskadigelse af strukturen. Du kan derfor godt opleve problemer med at holde på vandet og at få rejsning efter operationen.

   

  
  
  Her ser du prostata, sædblære, blære, svulmelegeme, endetarm og urinrør

   

  
  
  Her ses det, at prostata og sædblærer er fjernet, og urinrøret er syet sammen med blæren

  
  

• Billeder af operationsudstyr

  Prostata fjernes ved en robotassisteret operation. Det er en meget skånsom operationsform, der gør, at du hurtigt er på benene igen efter operationen. Vi har her samlet nogle billeder, der viser noget af det udstyr, som bruges under operationen.
  
  

  Operationslejet

  

  Operationslejet tippes 30 grader under operationen. Du kan derfor opleve smerter i skuldrene de første dage efter operationen, fordi du har ligget med hovedet nedad under operationen og har hvilet på dine skuldre.

  
  
  

  Instrumenterne, som bruges under operationen

  
  
  Her kan du se, hvordan instrumenterne sidder gennem maveskindet. For at få plads inde i maven til at operere, får du pumpet kuldioxid ind i maven. Efter operationen lukkes kuldioxiden ud igen, men du kan stadigvæk føle dig lidt oppustet nogle dage efter. Du kan derfor ikke passe dine bukser dagen efter operationen, så tag et par joggingbukser med.

  Den luft, som har været pustet ind, er også skyld i, at du efter operationen kan have smerter i skuldrene, da luften stiger til vejrs, når du kommer på højkant. Smerterne fortager sig efter nogle dage.
  
  

  Lægen, der styrer operationsrobotten

  
  
  Instrumenterne i maven betjenes ved hjælp af en robot, som styres af en læge. Her ser du, hvordan lægen sidder, når han opererer.

• Film om operation og livet med prostatakræft

  PROPA – Prostatakræftforeningen – har lavet 6 film om prostatakræft, behandlingsmuligheder, og det at leve med kræftdiagnosen.

  Er du interesseret i at se, hvordan den robotassisterede operation foregår, kan vi anbefale, at du ser denne film:

• Bækkenbundstræning før og efter operationen

  I tiden op til operationen kan du med fordel begynde at finde og træne dine bækkenbundsmuskler. Du bliver instrueret i bækkenbundsøvelser af sygeplejersken i ambulatoriet før operationen, og når du får fjernet dit blærekateter efter operationen.

  Formålet med bækkenbundstræningen er, at du efter operationen kan føre et aktivt liv med færrest mulige gener i form af utæthed og eventuelt rejsningsbesvær. Langt de fleste oplever, at de har svært ved at holde på urinen efter fjernelse af prostata. Dette kaldes inkontinens. Omfanget varierer meget. Nogle oplever kun, at de er utætte for små dryp, mens andre oplever, at de slet ikke kan styre vandladningen.

  Årsagerne til inkontinensen kan være flere:

  • omfanget af operationen og hermed beskadigelse af den automatiske lukkemekanisme
  • graden af nervebeskadigelse ved indgrebet
  • din (’eventuelt manglende’) bevidsthed om bækkenbundsmuskulaturen samt evnen til at aktivere denne.

  Videoer og øvelsesprogram til bækkenbundstræning

  Hvis du ikke allerede laver bækkenbundsøvelser, er det en god idé at begynde på det. Det eneste tidspunkt, hvor du ikke må foretage øvelserne, er lige efter operationen, hvor du har blærekateter. Her skal operationssåret have ro til at hele.

  Gør det til en vane at lave knibeøvelser, når du fx kører bil, ser fjernsyn, børster tænder og lignende. Husk at knibe i de situationer, hvor der er risiko for at blive utæt, altså ved host nys og løft.

  Lær mere om bækkenbunden og bækkenbundstræning i videoerne herunder:

  Indledning

  Bækkenbundens anatomi og funktion

  Sådan kniber du

  Knibet bliver til en automatisk reaktion

  Vores fysio- og ergoterapeuter har også lavet en vejledning med øvelser til bækkenbundstræning for mænd. Den finder du her:

  Træning i din hjemkommune efter operationen

  Oplever du store problemer med inkontinens efter operationen, så sig det til os. Så kan vi eventuelt henvise dig til bækkenbundstræning i din hjemkommune.

• Vigtige forberedelser til operationen

  Forud for din operation er der en række vigtige forberedelser, du skal gøre.

  Læs mere om forberedelserne

• Når du skal i fuld bedøvelse

  Operationen foregår i fuld bedøvelse. Det betyder, at du sover dybt og ikke kan mærke smerte, mens du bliver opereret. Bedøvelsen består af sovemedicin og smertestillende medicin, som bliver givet i et drop i håndryggen. Når du får medicinen, vil du hurtigt falde i dyb søvn.
  
  Bedøvelsen bliver givet af en anæstesilæge og anæstesisygeplejerske. Under operationen vil de hele tiden holde øje med dig og sørge for, at du sover dybt og ikke har smerter.
  
  Efter operationen kan du muligvis få kvalme eller opleve ømhed i halsen. Du kan også være lidt forvirret i nogle timer. Vær opmærksom på, at du ikke må køre bil eller andet køretøj i de første 24 timer efter en fuld bedøvelse.

   

  Følg fastereglerne

  Når du skal i fuld bedøvelse skal du altid faste. Se fasteregler.
  
  Du skal tage din vante medicin og tabletter, som aftalt med anæstesilægen. Vi anbefaler, at du først tager den aftalte medicin, når du møder til indlæggelsen om morgenen. Du må højst drikke ¼ kop vand til dine tabletter.

   

  Undlad at have smykker og ur på under operationen

  Af hensyn til hygiejne og observation under bedøvelsen, må du ikke have smykker, piercinger og ur på, når du kommer ned på operationsstuen. Lad det blive hjemme eller lad en pårørende passe på det, mens du er på operationsstuen.
  
  Du skal også fjerne dine kontaktlinser for at undgå irritation øjnene. Briller, høreapparat, tandprotese og astmamedicin må du gerne medbringe til operationsgangen. Vi fjerner disse, inden vi bedøver dig.
  
  

  Vi stiller en række spørgsmål, inden du bliver bedøvet

  Vi har helt styr på, hvem du er, men af hensyn til din sikkerhed, spørger vi dig alligevel om følgende:

  • navn og CPR-nummer
  • hvad du skal opereres/undersøges for
  • om du er fastende
  • om du har allergi
  • om du har taget den medicin, der er aftalt med anæstesilægen

  
  
  

  Her kan du se det drop, du får lagt i håndryggen. Herigennem får du den medicin, der gør, at du sover tungt under hele operationen.
  

• Dit ophold på hospitalet

  Operationsdagen 

  Når du møder ind på afsnittet på operationsdagen, bliver du modtaget af en sygeplejerske. Hun viser dig den stue, du skal være på, og giver dig det operationstøj, du skal have på. Du får også udleveret to par underbukser. Det ene par skal du have på, og det andet par skal du lægge under din hovedpude. Dem skal du bruge, når du ER opereret.

  Du får et identifikationsarmbånd på, og sygeplejersken måler din temperatur. Sygeplejersken hjælper dig med, hvordan du må tage medbragt medicin ud fra dine aftaler med anæstesilægen. Du får også smertestillende medicin.

  Den læge, der skal operere dig, kommer og hilser på dig, enten inden du bliver kørt ned til operationen, eller lige inden du bliver bedøvet.
  Når operationsstuen er klar til at modtage dig, bliver du hentet af en portør. Der går cirka 1 time med bedøvelse og lejring. Selve operationen tager cirka 2-4 timer.

  Vores kapacitet er sådan, at vi kan operere to mænd dagligt med robotten. Er du nummer 2, der skal opereres på dagen, kan du godt opleve ventetid, fra du er mødt ind og er klar til operation, og indtil du bliver hentet af portøren. Det afhænger af, hvor kompliceret den første operation har været.

  Er du interesseret i at vide mere om vores sengeafsnit, kan du besøge Sengeafsnittets hjemmeside. Her kan du finde praktiske oplysninger om besøgstid, spisetider og lignende, samt se billeder fra afsnittet.
  
  

  Efter operationen kommer du på opvågningsafsnittet

  Når operationen er færdig, bliver du kørt på Opvågningsafsnittet. Her tilstræber vi, at du får et roligt og behageligt opvågningsforløb.

  På Opvågningsafsnittet bliver du modtaget af en sygeplejerske, der ser til, at du har det godt. Vi holder øje med din hjerterytme, og vi måler dit blodtryk og iltindhold i blodet. Vi holder også øje med, at dit blærekateter fungerer, som det skal. Desuden er vi opmærksomme på, om du har smerter.

  Efter operationen kan du opleve, at:

  • være omtåget i nogle timer efter operationen, og derfor have brug for ro
  • risikere at få kvalme /opkastning på grund af faste eller selve operationen/bedøvelsen
  • være svimmel efter bedøvelsen
  • være øm i halsen, fordi du har haft et rør i halsen, som har hjulpet dig med at trække vejret under operationen
  • få smerter. Det er vigtigt, at du fortæller sygeplejersken, hvis du har smerter. Derved kan du få tilbudt smertestillende medicin, så du hurtigere bliver frisk igen.

  Det er individuelt, hvor længe man opholder sig i opvågningsafsnittet. Det kan variere fra en til flere timer. Længden af opholdet afhænger af:

  • hvornår du er tilpas vågen
  • om du har acceptable smerter, når du ligger stille – og om du har kvalme
  • hvordan selve operationen er forløbet. Nogle operationer kræver længere tid i opvågningsafsnittet.

  Det er sygeplejersken, der vurderer, hvornår du er klar til at forlade Opvågningsafsnittet.

  Vi betragter opvågningen efter narkosen som en del af operationsforløbet. Derfor kan du heller ikke som udgangspunkt få besøg af dine pårørende på Opvågningsafsnittet. Hvis dine pårørende gerne vil tale med dig, kan personalet i Opvågningsafsnittet låne dig en telefon, så du kan orientere dine pårørende om, at du har det godt.

  Er du interesseret i at vide mere om Opvågningsafsnittet kan du besøge Opvågningsafsnittets hjemmeside.
  
  

  Når du er klar, kommer du tilbage på Urologisk Sengeafsnit

  Du vil være tilbage i Urologisk Sengeafsnit i løbet af eftermiddagen, hvis du er den første, der er opereret på dagen. Hvis du er den anden, vil du tidligst være retur i sengeafsnittet i løbet af aftenen.
  
  Når du kommer tilbage på sengeafsnittet, må du spise og drikke det, du har lyst til. Vi vil også ret hurtigt bede dig om at komme ud af sengen og gå rundt i afsnittet. Det er vigtigt, at du hurtigt kommer i gang med at bevæge dig. Bevægelse forhindrer en række komplikationer efter operationen. Sygeplejerskerne vil også spørge ind til din smerteoplevelse ved hjælp af denne skala.

  

  Husk at vaske og spritte dine hænder af

  Du bør huske at vaske/spritte dine hænder:

  • før måltider
  • når du henter drikkevarer
  • efter toiletbesøg
  • før og efter du har rørt ved blærekateter
  • når du har tømt urinposen
  • efter host, nys og når du har pudset næse
  • før og efter du har rørt ved et sår
  • efter du har børstet tænder og eller tandprotese

   

  Korrekt Håndvask

  • skyl hænderne under rindende vand
  • kom sæbe på, og fordel den på hver finger, mellem fingrene, på håndryg og håndflade samt håndled
  • hænderne skylles omhyggeligt fri for sæbe
  • tør hænderne med engangshåndklæde eller et papirhåndklæde

  Dette skal vare ca. 15 sekunder

   

  Spritte hænder

  Hvis du ikke har synligt snavs på dine hænder kan du alternativt spritte dine hænder med håndsprit. Spritten gnides i hænderne i 30 sekunder

• Udskrivelse

  Du kan formentlig udskrives dagen efter operationen.

  Hvis du ikke har adgang til internettet, vil du få udleveret "Sådan forholder du dig efter fjernelse af prostata", hvor vi giver dig skriftlig vejledning om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver problemer med kateteret, eller du får feber. Sygeplejersken vil gennemgå denne skriftlige vejledning med dig:

  Din egen læge vil få dage efter få tilsendt en beskrivelse af dit indlæggelsesforløb, og en liste over den medicin du har fået.

• Kateter den første uge efter operationen

  Du vil blive udskrevet med et blærekateter. Det skal blive i blæren i 7 dage, for at sammensyningen mellem dit urinrør og blæren får ro til at hele. Blærekateteret er koblet til en urinpose, som skal forblive på kateteret i de syv dage, kateteret skal ligge.

  Læs mere om kateter den første uge efter operationen

• Tiden hjemme efter operationen

  Når du er blevet udskrevet efter operationen, er der nogle ting, du skal være opmærksom på.

  Læs mere om tiden hjemme efter operationen

• Rejsningsbesvær

  En bivirkning ved fjernelse af prostata kan være, at du mister evnen til at få rejsning. Du mister dog ikke nødvendigvis lysten til seksuelt samvær. Rejsningsproblemet kan i nogle tilfælde afhjælpes.
  Se mere på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside

  Vi spørger til din evne til at få og opretholde rejsning, i de spørgeskemaer du skal udfylde før og efter operationen. Hvis det er et problem for dig, tilbyder vi dig at blive henvist til Sexologisk Klinik, da de er specialuddannede i at rådgive, vejlede og behandle rejsningsproblemer.
  Se mere på Sexologisk Centers hjemmeside
  

• Kontrol efter operationen

  Cirka tre uger efter du har fået fjernet dit blærekateter, vil du blive kontaktet pr. telefon af en sygeplejerske, som vil tale med dig om din vandladningsfunktion. I løbet af samtalen vurderer sygeplejersken det videre forløb. Har du behov for at blive henvist til genoptræning af bækkenbunden i kommunalt regi, hjælper vi med det.

  Du bliver indkaldt til kontrol 4, 6 og 12 måneder efter operationen.

  Besvar spørgeskema forud for hver kontrol

  Forud for alle tre kontroller skal du besvare spørgeskemaet HELBREDSbarometeret. Du skal udfylde spørgeskemaet ca. 14 dage for den enkelte kontrol. Du vil få en påmindelse om dette i e-Boks, når tiden nærmer sig.
  Det er det samme spørgeskema, som du besvarede, før du blev opereret. 

  Bestil tid til blodprøve

  Du skal samtidig have taget en blodprøve (PSA) på dit nærmeste hospital eller ved din egen læge. Du skal selv bestille tid til blodprøven. Vælger du at få taget blodprøven på et hospital nær dig, kan du bestille en tid på booking.rn.dk.

  Bestil tid til blodprøve

   

  Samtale på hospitalet ved første kontrol

  Vi vil gerne se dig til en blæreundersøgelse og en samtale på Urologisk Ambulatorium ved den første kontrol 4 måneder efter operationen. Her skal du møde op vandladningstrængende, da du skal lade vandet på et specialtoilet. Efterfølgende ultralydsskanner vi dig over blæren for at vurdere, om du tømmer blæren helt. Dernæst skal du tale med en læge.
  
  Med udgangspunkt i spørgeskemaet, din blodprøve og dine behov, vurderer vi det videre forløb. Er der behov for hjælp til at genoptage seksualfunktionen, vil du blive henvist til Sexologisk Center.

   

  Kontrol efter 6 måneder

  Ved 6 måneders-kontrollen vil vi vurdere ud fra dine svar i spørgeskemaet, om du har behov for at tale med en sygeplejerske eller en læge. Muligvis har du det så godt, at du slet ikke har behov for en samtale. I det tilfælde vil vi give dig en tilbagemelding i e-Boks, hvor du også vil få resultatet af PSA-blodprøven.

   

  Kontrol efter 12 måneder

  Ved kontrollen 12 måneder efter operationen vil du blive kontaktet pr. telefon af en sygeplejerske. Sygeplejersken vil orientere dig om det videre kontrolforløb, som foregår hos din praktiserende læge. Du skal have målt PSA to gange om året det første år og en gang årligt de følgende 9 år.

• Rådgivning og patientforeninger

  Din egen læge

  Det er vigtigt, at du har en god kontakt til din praktiserende læge, selvom han eller hun ikke er specialist i din kræftsygdom. Din læge kan være en god støtte vedrørende spørgsmål af fysisk, psykisk og social karakter.

  Når du bliver udskrevet fra hospitalet sender vi en elektronisk besked til din egen læge, hvor det forløb er beskrevet, som du har været igennem hos os.

  Du kan også selv se din journal via ”din sundhedsjournal” på www.sundhed.dk.

   

  Psykologisk rådgivning

  Det er muligt at få tilskud til psykologhjælp inden for de første 6 måneder, efter du har fået stillet diagnosen. Henvisningen skal ske via din egen læge. Det betyder, at sygesikringen dækker 60% af udgifterne til 12 konsultationer. Du skal selv betale de resterende 40% til psykologen.

  Hvis du er medlem af sygeforsikringen ”danmark”, kan du få yderligere tilskud. Husk at undersøge, om du har en privat forsikring, der kan give tilskud.
  
  

  Kræftens Bekæmpelse

  Kræftens Bekæmpelse tilbyder en række muligheder for information og rådgivning generelt om kræft, men også specifikt i forhold til prostatakræft. Vi har samlet nogle af de links, du måske kan have brug for:

  • Kræftlinjen: Gratis telefonrådgivning, tlf. 80 30 10 30
  • Rådgivning, Kræftens Bekæmpelse
  • Kræftens Bekæmpelse, prostatakræft
  • Cancerforum.dk

  Sum ved kritisk sygdom

  Arbejder du, kan du være forsikret ved kritisk sygdom via gruppelivsforsikring i din pensionsordning. Du kan også være dækket ved kritisk sygdom, selvom du ikke længere er i ansættelse, men IKKE hvis du er overgået til hvilende medlemskab.

  • Har du en privattegnet forsikring, anmeldes sygdommen til forsikringsselskabet.
  • Er du medlem af en fagforening, kan du her være omfattet af sum ved kritisk sygdom.
  • Er du forsikret flere steder ved kritisk sygdom, udbetales summen fra hver enkelt ordning.
  • Anmeldelse af kritisk sygdom sker på en særlig blanket.
  • Har du tidligere haft en kræftdiagnose gælder der særlige regler.

  Det er vigtigt, at du ved arbejdsændringer, der fører til, at du fratræder dit job, undersøger på hvilke betingelser du kan videreføre din forsikringsordning som selvbetaler. Du undgår herved at blive hvilende medlem. Det gælder også, hvis du går på efterløn eller alderspension eller bliver fyret. Er du først blevet hvilende medlem, har du mistet din forsikringsdækning.
  
  

  Foreninger

  Prostatakræftforeningen PROPA

  På PROPA.dk kan du holde dig orienteret om ny viden om prostatakræft og udvikling af behandlingsmetoder. På PROPAs hjemmeside finder du også en aktivitetskalender med blandt andet foredrag og samtalegrupper samt en oversigt over PROPAs lokalafdelinger i Nordjylland.

  Bryd grænser

  Bryd grænser er en landsdækkende forening med fokus på motion for kræftramte og kræftoverlevere.