Forløb ved fjernelse af blæren på grund af blærekræft

Du har fået konstateret kræft i blæren i et stadie, hvor man anbefaler, at du får fjernet blæren og lavet en ny urinafledning, en såkaldt brickerafledning. En brickerafledning er en måde at lede urinen væk fra kroppen på ved hjælp af en stomi.

Når du læser dette, er du formentlig allerede indkaldt til operation og har fået en masse information om, hvordan du skal forberede dig til operationen. Denne side er et supplement til den skriftlige information, du allerede har fået, og til samtalerne med lægen og sygeplejerskerne på hospitalet.

Før operationen

Sådan forbereder du dig til operationen.

Læs om forberedelse

Operationen

Sådan foregår dit forløb på hospitalet i forbindelse med operationen.

Læs om operationen

Efter operationen

Sådan forholder du dig efter operationen.

Læs om tiden efter udskrivelsen

Livet med stomi

Sådan håndterer du din stomi i hverdagen.

Læs om livet med stomi

Hvad er en brickerafledning?

Eugine Bricker var den amerikanske kirurg, som opfandt operationsmetoden – deraf navnet. Omkring år 1950 opfandt han en fremgangsmåde, hvor man fjerner blæren og syr urinlederne på et stykke tyndtarm. Den ene ende af tarmstykket ledes ud gennem en åbning i huden, hvilket kaldes en stomi. Stomien tildækkes af en stomipose, der klæbes fast på huden. Herpå sidder en pose, som urinen løber ud i.

Metoden og fremgangsmåden er løbende blevet tilpasset udviklingen og bruges stadig til behandling af fx blærekræft, der er vokset ned i blærens muskellag. På dette billede er blæren er fjernet, og de 2 urinledere er syet på et stykke tyndtarm, som er ført ud gennem huden i en stomi – en såkaldt urostomi.

Til dig, der er pårørende

Er du pårørende til en person med kræft, skal du passe på både dig selv og din partner. Et studie viser, at man som pårørende oplever bekymring for sin ægtefælle, og at man kan føle sig alene med et tungt ansvar. Måske skal du være tovholder på mange løse ender i selve forløbet. Sørg for at dele din bekymring med andre. Tal med din ægtefælle, din egen læge, hjemmesygeplejersken og stomisygeplejersken, og forsøg at sætte ord på de udfordringer, du og I oplever. Det kan være hårdt at være den person, som er tættest på og observerer små ændringer, som kan give anledning til bekymring, og som du ikke ved, hvad du skal stille op med.