Du skal have foretaget en undersøgelse af milten, en såkaldt milt-skintigrafi. En milt-skintigrafi viser miltens og eventuelt bi-miltens beliggenhed, størrelse og funktion.
Sådan foregår undersøgelsen
Du får en indsprøjtning
Når du kommer, får du taget en blodprøve. Blodprøven bliver mærket med en lille mængde radioaktivt stof.
Efter cirka 2 timer får du sprøjtet det radioaktivt mærkede blod tilbage i en blodåre i armen. Ubehaget fra indsprøjtningen kan sammenlignes med at få taget en blodprøve. Der er ingen bivirkninger i forbindelse med den lille mængde radioaktive stof.
Selve undersøgelsen
Cirka 10 minutter efter indsprøjtningen er det radioaktivt mærkede blod optaget i milten, og skanningen kan starte.
Under skanningen ligger du på ryggen på et smalt leje. Du skal ligge helt stille under skanningen.
Undersøgelsen varer cirka 3½ time i alt.
Sådan forbereder du dig
Der er ingen forberedelse
Du skal ikke gøre noget for at forberede dig til undersøgelsen.
Når du kommer hjem
Du får svar på undersøgelsen
Du får svar på undersøgelsen af den afdeling eller den læge, som har henvist dig. Vi afsender svaret herfra inden for 5 hverdage.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.