Din neurolog har tilbudt dig behandling med LEMTRADA, og du overvejer nu, om du vil i behandling.
I den forbindelse – og senere i et eventuelt behandlingsforløb – kan du have behov for at tale med en person, der allerede har fået behandlingen. Formålet med det kan være:
- at høre de erfaringer, andre har med behandlingen
- at snakke med en person, der vil lægge øre til, og som har en umiddelbar forståelse for din situation, fordi vedkommende enten selv er eller har været i en lignende situation.
Mentorordning
Vi har derfor oprettet en mentorordning. Mentor-ordningen består af en lille gruppe patienter, der frivilligt og ulønnet har stillet sig til rådighed som mentorer.
En mentor er en erfaren person, som gennem rådgivning, sparring, vejledning og feedback deler ud af sin erfaring og sine kompetencer for at støtte en mentee. Mentee er det mest anvendte ord internationalt til at beskrive en person, som får hjælp af en mentor.
Mentorerne er ikke professionelle og kan derfor ikke tilbyde sundhedsfaglige råd og vejledning. Til dette skal du fortsat bruge din neurolog og MS-sygeplejerske.
Indholdet af ordningen
Emnerne for samtaler mellem dig og din mentor kan være stort set alt med relation til behandling med LEMTRADA, fx erfaringer og overvejelser med LEMTRADA-behandling eller de praktiske forhold hjemme i forbindelse med et behandlingsforløb.
Som udgangspunkt består mentorordningen af 2-3 samtaler, som tager afsæt i de spørgsmål, du måtte have i forhold til behandling med LEMTRADA. For at du får mest udbytte af ordningen, er det en god idé, at du forbereder dig, inden du taler med din mentor. Skriv gerne dine spørgsmål ned inden jeres samtaler.
Tavshedspligt og privatliv
Du skal vide, at du som mentee har tavshedspligt, hvis mentor fortæller dig private ting. Det samme har mentor i forhold til det, du fortæller.
Mentorerne står til rådighed i deres fritid og på deres private telefonnummer. Derfor er det ikke sikkert, at de altid tager telefonen. Det kan også være, at du bliver bedt om at ringe igen på et andet tidspunkt, hvis du ringer ubelejligt.
Praktiske op
lysninger
Tilmelding
Hvis du gerne vil have en mentor, vil MS-sygeplejersken på Neurologisk Afdeling sørge for kontakten.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.