De fleste kender Magnyl® (acetylsalicylsyre) som et effektivt smertestillende middel mod fx hovedpine. Hvis du anvender det i lavere doser, virker det forebyggende på blodpropper. Hjerdyl® har samme effekt.
Patienter, der har haft blodprop i hjertet eller lider af hjertekrampe, får derfor altid Magnyl® eller Hjerdyl®.
Sådan virker medicinen
Magnyl® og Hjerdyl® hindrer blodpladerne i at klumpe sammen - og dermed dannelsen af blodpropper.
Sådan foregår den medicinske behandling
Du kan få Magnyl® og Hjerdyl® i tabletter a 75, 100 eller 150 mg. 100 mg-dosis er især beregnet til personer med ”sart mave”.
Normalt starter du med en dosis på 100-300 mg, hvorefter du går over til 75 mg i døgnet. Du skal som regel tage tabletterne om morgenen.
Du skal sluge tabletterne hele.
Du kan købe Magnyl® og Hjerdyl® uden recept på apoteket og i håndkøbsudsalg.
Bivirkninger
Bivirkninger er sjældne, når dosis ikke er højere. Du kan dog få lettere gener med maven. Det sker yderst sjældent, at folk er overfølsomme overfor Magnyl® eller Hjerdyl®.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.