Magnesia er et afføringsmiddel, som du kan tage, hvis du lider afforstoppelse.
Sådan virker medicinen
Magnesia gør afføringen blød ved at trække vand ind i tarmen. Den virker efter 6-8 timer. Når du tager Magnesia, er det samtidig vigtigt, at du drikker meget og bevæger dig.
Sådan foregår den medicinske behandling
Du kan få Magnesia som tabletter a 500 mg. Magnesia virker bedst, hvis du tager 2-3 tabletter før sengetid.
Du kan købe Magnesia uden recept på apoteket og i håndkøbsudsalg.
Bivirkninger
Du kan få tynd afføring, hvis du tager for mange tabletter, eller hvis du tager dem i en længere periode. Desuden kan tabletterne give mavesmerter og hovedpine.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.