Laktulose er et afføringsmiddel, som bruges til forebyggelse og behandling af forstoppelse.
Du kan købe laktulose under handelsnavnene:
- Laktosan®
- Laktulose®
- Medilax®.
Sådan virker medicinen
Laktulose trækker væske ind i tarmen, så afføringen bliver blødere.
Sådan foregår den medicinske behandling
Du skal tage laktulose som mikstur.
Du skal starte med 10-15 ml 1-2 gange i døgnet. Giver denne dosis for kraftig eller for ringe virkning, kan du regulere dosis, indtil du får den ønskede virkning.
Du mærker virkningen af afføringsmidlet efter 6-8
timer, men den største effekt kommer først efter et par dage.
Det er vigtigt, at du bevæger dig under behandlingen.
Laktulose har en sødlig smag, men findes også med citrussmag.
Du kan få laktulose uden recept på apoteket og i håndkøbsudsalg.
Bivirkninger
Du kan opleve følgende bivirkninger af behandlingen:
- Oppustethed. Din mave kan føles oppustet, og du kan have mere luft i maven end vanligt, som du skal af med.
- Større behov for insulin. Hvis du er diabetiker og får store mængder laktulose hver dag (30-50 ml), kan du få større behov for insulin.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.