Du skal i behandling med Klexane® eller Fragmin®.
Klexane® og Fragmin® er lægemidler, der virker blodfortyndende. Lægemidlerne bruges til at forebygge eller behandle blodpropper.
Sådan virker medicinen
Behandlingen starter på hospitalet, hvis du har symptomer på åreforkalkning i hjertet (hjertekrampe), eller hvis der er mistanke om blodprop i hjerte, lunger og/eller ben.
Klexane® og Fragmin® hæmmer virkningen af nogle af de stoffer, der får blodet til at størkne i blodkarrene.
Sådan foregår den medicinske behandling
Klexane® og Fragmin® tages som indsprøjtning i
underhuden på maven 1-2 gange om dagen.
Du får både medicin, sprøjter, kanyler og andet tilbehør i den afdeling, du tilhører.
Vi lærer dig, hvordan du skal tage indsprøjtningerne. Efter udskrivelsen kan en hjemmesygeplejerske også give dig indsprøjtningerne.
Hvis du får brug for mere Klexane® eller Fragmin®, end du har fået udleveret, kan du hente det i afdelingen. Vi vil gerne have, at du afleverer eventuel overskydende Klexane® eller Fragmin® i afdelingen.
Bivirkninger
Du kan opleve følgende bivirkninger ved behandlingen:
- Blødning, specielt dér hvor du er blevet stukket
- Blodansamlinger på maven
- Allergiske reaktioner (ses meget sjældent).
Kontakt og mere viden
Kontakt os, hvis du oplever bivirkninger, eller hvis du har spørgsmål til behandlingen.