Du skal i behandling med Emconcor®. Emconcor® er et lægemiddel, der tilhører gruppen af beta-blokkere. Emconcor® bruges:
- til behandling af hjertekrampe
- som forebyggende medicin efter blodprop i hjertet
- til behandling af forhøjet blodtryk.
Sådan virker medicinen
Emconcor® aflaster hjertet ved at nedsætte pulsen og mindske hjertets iltbehov. Præparatet begynder at virke efter cirka 3 timer, og virkningen holder i cirka 24 timer.
Sådan foregår den medicinske behandling
Du kan få Emconcor® som tabletter a 5 og 10 mg.
Du skal normalt kun have 1 dosis om dagen.
Du må efter længere tids behandling ikke pludselig stoppe med tabletterne, da du så kan få hjertebanken og anfald af hjertekrampe.
Bivirkninger
Emconcor® kan give følgende bivirkninger:
- Svimmelhed
- Træthed
- Søvnforstyrrelser
- Mareridt
- Kolde hænder og fødder
- Impotens.
Vær opmærksom på
Du kan kun få Emconcor® på recept. Du kan få mere at vide om tilskud til medicinen på apoteket.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.