Dagen inden din næste behandling hos os skal vi bestille den dosis og sammensætning af medicin, som passer til netop dig. For at vi kan gøre det, har vi som regel brug for en blodprøve. Ud over blodprøven er der en række andre faktorer, der kan påvirke din behandlingsdosis.
Vi har derfor brug for din hjælp til at vurdere, om du er klar til behandling.
Sådan gør du
Hverdagen inden hver planlagt behandling skal du ringe til sygeplejersken. Du skal ringe i tidsrummet kl. 10.00-12.00
Når du ringer til sygeplejersken
Sygeplejersken vil stille dig spørgsmål, der hjælper med at vurdere din tilstand. Fx hvordan du har det, og hvordan du har haft det siden sidste behandling.
Sygeplejersken giver dine oplysninger videre til lægen, så de indgår i vurderingen af, om vi skal ændre din behandling, fx bestille en anden dosis, eller om lægen skal se dig, før vi kan bestille din behandling.
Det er vigtigt, at du er ærlig over for dig selv, når du svarer på spørgsmålene, og at du får givet os besked. På den måde møder du ikke op til en bestilt behandling, der ikke passer til dig og din situation.
Kontakt