Du skal i behandling med Tamoxifen, som er et antihormon. Tamoxifen anvendes mod visse former for brystkræft og kræft i æggestokkene.
Sådan virker medicinen
Tamoxifen virker ved at blokere for det kvindelige kønshormon, som kræftcellerne lever af.
Sådan foregår den medicinske behandling
Du skal tage Tamoxifen som tablet 1 gang dagligt.
Du skal opbevare Tamoxifen ved stuetemperatur.
Bivirkninger
Du kan opleve følgende bivirkninger af behandlingen:
- Kvalme. Du kan eventuelt afhjælpe kvalme ved at tage tabletten, når du går i seng.
- Mundtørhed.
- Vægtøgning. Din kropsvægt kan stige på grund af væskeophobning.
- Tørhed i skeden. Tørhed kan afhjælpes med glidecreme eller hormonstikpiller i skeden.
- Let blødning fra skeden.
- Hedeture.
Tamoxifen kan forstærke virkningen af blodfortyndende medicin.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.