Du skal i behandling med Fulvestrant, også kaldet Faslodex.
Sådan virker medicinen
Fulvestrant er et antihormon, som forhindrer det kvindelige kønshormon, østrogen, i at stimulere kræftcellerne til at vokse.
Sådan foregår den medicinske behandling
Behandlingen gives hver 4. uge, den første behandling gives, dog 2 gange den første måned. Antallet af behandlinger afhænger af din sygdom og af, hvordan du tåler behandlingerne.
Hvis du oplever svære bivirkninger af behandlingen, kan vi blive nød til at holde pause med behandlingen eller afbryde den helt.
På behandlingsdagen
Fulvestrant gives som to indsprøjtninger, én i hver balle.
Bivirkninger
De fleste tåler Fulvestrant fint, men nogle kan opleve bivirkninger, herunder:
- Hedeture
- Træthed og kraftesløshed
- Hovedpine
- Reaktioner ved indstiksstedet
- Appetitløshed
- Kvalme
- Diarre
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.