Du skal i behandling med medicinen Letrozol mod din brystkræft. Letrozol er ikke kemoterapi, men et antihormon.
Sådan virker medicinen
Letrozol virker ved at blokere for dannelsen af det kvindelige kønshormon.
Sådan foregår den medicinske behandling
Du skal tage Letrozol som tablet 1 gang dagligt.
Du skal opbevare Letrozol ved stuetemperatur.
Bivirkninger
Du kan opleve følgende bivirkninger af behandlingen:
- Kvalme. Du kan afhjælpe kvalme ved at tage Letrozol, når du går i seng om aftenen.
- Let øget vægt. Din kropsvægt kan stige på grund af ophobning af væske i kroppen.
- Lettere hårtab
- Tørhed i skeden. Du kan afhjælpe tørhed i skeden med glidecreme eller hormonstikpiller i skeden. Tal eventuelt med en sygeplejerske om, hvad du skal bruge.
- Let blødning fra skeden
- Hedeture
- Hovedpine
- Træthed
- Smerter i muskler og led.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.