Bakterier og virus er et særligt problem på hospitalet, fordi mennesker, der i forvejen er syge eller svækkede, er mere modtagelige overfor infektioner end raske mennesker.
Bakterier og virus bliver ofte spredt via hænderne. Håndhygiejne kan derfor være med til at forebygge, at du får en infektion, mens du er indlagt på hospitalet. Håndhygiejne medvirker også til, at du ikke smitter dine medpatienter.
Sådan holder du god håndhygiejne
Personalet har meget fokus på håndhygiejne i deres arbejde, men det er også vigtigt, at du som patient eller besøgende har fokus på håndhygiejne.
Håndhygiejne på hospitalet består enten i håndvask eller i brug af håndsprit. Som patient eller besøgende kan du selv vælge, om du vil vaske dine hænder eller bruge håndsprit.
Du og dine besøgende skal vaske hænder eller bruge håndsprit:
- Før måltider
- Før I tager mad og drikkevarer
- Før og efter berøring af sår
- Efter toiletbesøg og ved berøring af urinflaske, urinpose eller blærekateter
- Efter berøring af opkast
- Efter nys, host eller næsepudsning.
Er du ikke selv i stand til at udføre håndhygiejne, kan du altid bede personalet om hjælp.
Hvis du er i isolation
Hvis du under din indlæggelse på hospitalet bliver isoleret på en enestue, skal du og dine besøgende være ekstra opmærksomme på håndhygiejnen.
Plejepersonalet vil i dette tilfælde vejlede dig og dine besøgende i, hvordan og hvornår I skal udføre håndhygiejne.
|
|
Personalet viser gerne, hvordan du holder god håndhygiejne.
|
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål til håndhygiejne, så spørg personalet.