Forskning er afgørende for, at du kan få den bedste behandling – både nu og i fremtiden. Vi udvikler hele tiden forskningsprojekter og søger derfor ofte deltagere.
Ved at tilmelde dig forskningsdatabasen stiller du dig selv og dine data til rådighed for forskning. Når et forskningsprojekt er godkendt, kigger vi i forskningsdatabasen over alle tilmeldte deltagere og laver en sortering ud fra de kriterier, vi har behov for til netop det projekt.
Vi kontakter dig kun, hvis vi har et projekt, hvor vi vurderer, at lige præcist du kan gøre en forskel.
Selvom vi kontakter dig, har du naturligvis altid mulighed for at afvise tilbuddet.
Vi søger forskningsdeltagere til projekter inden for områderne:
- Stofskifte
- Diabetes
- Hormonsygdomme
- Overvægtskirurgi
- Knogleskørhed.
Tilmeldingen til forskningsdatabasen gælder kun for ét år ad gangen. Efter 11 måneder henvender vi os for at spørge, om du vil gentilmelde dig – hvilket vi naturligvis vil sætte stor pris på.
Sådan tilmelder du dig
- Scan QR-koden eller klik dig videre via dette link: www.RN.dk/endoforskning.
- Log ind med MitID, opret en profil og giv samtykke til, at vi må få adgang til dine sundhedsdata.
- Når vi har et forskningsprojekt, der matcher dig, fx din alder, køn eller sygdomsprofil, giver vi dig besked om projektet over telefon eller e-Boks. Du kan derefter overveje, om du ønsker at deltage eller ej.
- Dit samtykke gælder i ét år ad gangen. Vi kontakter dig efter 11 måneder for spørge, om du vil gentilmelde dig.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.