Du har en såkaldt charcots fod og skal gå med indlæg med svangstøtte i en Diabetic Walker-støvle for at aflaste foden. Når du bruger støvlen:
- kan knoglebrud hele
- kan nedsynkning af svangen hindres
- kan foddeformitet forebygges.
Når du har støvlen på, hjælper luften i støvlen og indlægget til, at din fod ikke belastes så meget. Det er vigtigt, at du bruger støvlen, hver gang du står eller går. Det er ikke muligt at fjerne trykket helt, og du skal derfor også begrænse din gang.
I det følgende kan du læse om, hvordan du bruger støvlen.
Vær opmærksom på
Kontrollér fod og ben dagligt
Det er vigtigt, at du dagligt kontrollerer fod og ben for trykmærker og sår. Du skal kontakte os, hvis du oplever gener.
Kontakt og mere viden
Har du brug for yderligere information, kan du eventuelt se denne engelsksprogede video om, hvordan du tager støvlen på:
|
Diabetic Walker er en støvle med en fast skal og luftpuder indeni.
|
|
Når støvlen pumpes op, holder den ben og fod på plads, så der er mindst mulig belastning på foden.
|
|
|
Sådan klargør du støvlen
- Åbn remmene, og fjern skinnebenspladen.
- Åbn beskyttelsen/foret.
- Tag den hvide strømpe på, og glat eventuelle folder på strømpen ud. Du skal altid bruge strømpen for at beskytte huden.
|
|
|
|
|
|
Sådan tager du støvlen på
- Sæt dig ned og sæt foden ned i støvlen. Hælen skal helt tilbage i støvlen.
- Luk tåbeskyttelsen/foret, så det ligger glat. Det skal ikke strammes.
|
|
|
|
|
|
- Sæt skinnebenspladen ned indeni ved foden og udenpå på skinnebenet.
|
|
|
|
|
|
- Spænd velcroremmene. Begynd med den nederste og spænd remmene, så støvlen sidder godt fast.
|
|
|
|
|
|
Sådan pumper du luft i støvlen
- Begynd med at pumpe luft i ventilen foran. Der står på støvlen, hvor meget luft der skal i.
|
|
|
|
|
|
- Pump derefter luft i siderne og til sidst bagpå.
|
|
|
|
|
|
Sådan tømmer du støvlen for luft
- Tøm støvlen for luft hver dag.
- Vær opmærksom på, at du skal bruge støvlen med sålen med den blå side op, indtil du får indlæg – eller med det indlæg, du allerede har.
|
|
|
|
|
|
Sådan rengør du støvlen
- Tag sålen ud af støvlen, og tør den af med en fugtig klud. Sålen skal være helt tør, før du sætter den i støvlen igen.
- Tør støvlen af med en fugtig klud.
- Maskinvask strømpen ved 30 grader eller håndvask den, og lad den herefter lufttørre.
|