Du skal have foretaget en screening for søvnapnø. Søvnapnø er pauser i vejrtrækningen, mens du sover, som kan gentage sig flere gange i løbet af natten. Screeningen foregår med et apparat, som du skal have på om natten.
Sådan foregår undersøgelsen
Undersøgelsen foregår i dit eget hjem. Vi fortæller dig, hvordan du skal sætte apparatet på.
Du skal sove med en lille plastikslange i næseåbningen og et plaster på ringfingeren. Begge dele skal kobles til apparatet, som du skal spænde fast med et bælte om dit bryst.
Du tager selv apparatet på ved sengetid, og du tager det selv af, når du står op.
Efter undersøgelsen
Du får svar på undersøgelsen per brev efter cirka 2 uger.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.