Smertelindring med epiduralblokade under fødsel

Den mest effektive smertelindring, du kan få tilbudt som fødende, er en fødeepidural. Epiduralen kan lægges under fødslen eller – i særlige tilfælde efter aftale – lige inden fødslen går i gang.

En fødeepidural er en blokade af de smerteførende nerver fra fødselsvejen. De smerteførende nerver kommer fra lænderyggen.

Blokaden anlægges i ryggen ved hjælp af en lille plastikslange, der kaldes et epiduralkateter. Epiduralkateteret forbliver i ryggen under hele fødslen, og gennem kateteret kan vi indsprøjte lokalbedøvelse.

Du styrer selv behandlingen sammen med din jordemoder, fødselslægen og anæstesilægen. Det vil sige, at du selv vælger, om du vil have lagt blokaden, og når den er lagt, hjælpes I ad med at finde den rette dosis smertestillende.

Langt de fleste fødende har god effekt af blokaden.Du bliver ikke helt smertefri, men de fleste smerter letter.

En fødeepidural påvirker ikke barnet under fødslen.

Sådan foregår behandlingen

Inden vi anlægger epiduralkateteret, lægger vi et drop i en blodåre i din hånd eller arm, hvorigennem vi giver dig væske og eventuelt medicin. Dernæst afvasker vi din ryg og lægger en lokalbedøvende indsprøjtning.

Epiduralkateteret føres med en nål ind til det sted, hvor de smerteførende nerver ligger. Mens vi anlægger kateteret, er det vigtigt, at du sidder eller ligger helt stille. Derfor skal du sige til, hvis du får en ve.

Vi fjerner nålen, men kateteret bliver liggende. Kateteret sættes fast med et plaster på din ryg, så du har mulighed for at bevæge dig frit. Du kan dermed stadig bevæge dig og eventuelt gå lidt omkring med støtte.

Det tager sædvanligvis under 20 minutter at lægge kateteret, og herefter 10-20 minutter indtil smertelindringen virker. Af og til sker det dog, at kateteret ikke virker godt nok og derfor må justeres eller lægges om.

Bivirkninger

Ved al behandling er der risiko for bivirkninger. I forbindelse med brug af epiduralkateter kan følgende bivirkninger opstå:

• Blodtryksfald. Blodtryksfald forekommer hos den fødende i cirka 2 % af alle behandlinger med epiduralkateter. Det hyppigste symptom på dette er kvalme og utilpashed. Det behandles ved at skrue op for saltvandsdroppet og eventuelt give medicin, som modvirker blodtryksfaldet.
• Hudkløe. Det morfinlignende stof, som anvendes i epiduralkateteret, kan give gener i form af hudkløe. Hudkløen forsvinder, når blokaden ophører.
• Feber. Epiduralblokade er kendt for at kunne give feber, uden at der er tegn på infektion. Da det er svært at skelne mellem ”epiduralfeber” og feber på grund af infektion, vurderer vi, om du bør behandles med antibiotika, hvis din temperatur kommer over 38 grader.
• Muskelsvaghed i benene. De fleste vil opleve en forbigående sovende eller prikkende fornemmelse på mave og lår, især hvis der gives ekstra doser af stærkere lokalbedøvelse.
• Manglende vandladningstrang. Det kan være svært at mærke vandladningstrang, mens du har epiduralkateter. Det indebærer, at jordemoderen kan være nødt til at tømme din blære med et blærekateter.
• Forlængelse af fødslen. Smertestillen med epiduralkateter kan forlænge fødslen, dog oftest ubetydeligt.
• Ømhed ved indstiksstedet. Du kan opleve en ømhed ved indstiksstedet, men denne vil oftest kun være af få dages varighed. Længerevarende rygsmerter er IKKE udløst af epiduralen, men forekommer hyppigt i forbindelse med graviditet og fødsel.
• Hovedpine. Der er en risiko på cirka 1% for, at epidural-nålen laver et lille hul i den hinde, der omgiver rygmarven. Dette vil ofte medføre behandlingskrævende hovedpine, der typisk opstår 1-2 dage efter fødslen. Hovedpinen kan forværres, når du sidder og står, men lindres, når du ligger. Du skal henvende dig til fødestedet, hvis du får sådan en hovedpine derhjemme.

Kontakt og mere viden

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Vil du vide mere om smertelindring med fødeepidural, kan du søge mere viden på www.patienthåndbogen.dk. Søg på fx ’epiduralbedøvelse’.