For at stoppe din mælkeproduktion skal du i behandling med tablet Carbergolin (Dostinex Teva).
Sådan virker medicinen
Carbergolin er et indholdsstof, der hæmmer mælkeproduktionen. 1 tablet indeholder 0,5 mg Cabergolin.
Vær opmærksom på, at Cabergolin bevirker, at ægløsningen går i gang, og der er mulighed for graviditet allerede inden første menstruation efter behandlingen.
Sådan foregår den medicinske behandling
Hvis du tager 2 tabletter på én gang senest 24 timer efter fødslen, kan det bevirke, at mælkeproduktionen ikke kommer i gang igen.
Hvis du anvender tabletterne efter 24 timer efter fødslen, skal du tage ½ tablet 2 gange dagligt i 2 dage.
Hvis virkningen er utilstrækkelig, kan du gentage behandlingen efter et par dage ifølge aftale med en læge.
Du bør tage tabletterne i forbindelse med et måltid.
Bivirkninger
Der er sjældent bivirkninger ved behandlingen, men disse bivirkninger kan forekomme:
- Kvalme
- Hovedpine
- Svimmelhed
- Depression.
Vær opmærksom på
Vær forsigtig ved bilkørsel
4 dage efter indtagelse bør du udvise forsigtighed ved bilkørsel og lignende aktiviteter, hvor man skal være i stand til at reagere hensigtsmæssigt og udvise opmærksomhed.
Hvis du får antidepressiv medicin
Hvis du får antidepressiv medicin, skal du være opmærksom på, at Cabergolin kan påvirke din psykiske tilstand negativt.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
På vores hjemmeside har vi samlet henvisninger til de pjecer, du får brug for, når du kommer hjem efter fødslen. Du finder dem på følgende Link:
rn.dk/info-til-gravide-thisted.