En skanning af dit foster har vist, at fosteret har forstørret nakkefold. Det betyder ikke nødvendigvis, at fostret er sygt. Der er dog en let øget risiko for sygdomme som fx hjertefejl, misdannelser, kromosomfejl og visse sjældne sygdomme.
Du får derfor tilbudt yderligere undersøgelser på Aalborg Universitetshospital.
Sådan foregår undersøgelsen
Nogle gravide, der får konstateret forstørret nakkefold hos fostret, bliver tilbudt en moderkageprøve eller fostervandsprøve for at udelukke Downs syndrom eller en anden genetisk fejl. Læs eventuelt pjecen ”Moderkageprøve og fostervandsprøve”. Som regel viser moderkageprøven, at kromosomerne eller generne er normale.
Uanset om du får taget en moderkage- eller fostervandsprøve eller ej, tilbyder vi, at du kan få en ekstra ultralydsskanning af fostrets hjerte samt en skanning for misdannelser.
Langt de fleste fostre med forstørret nakkefold er ikke syge, men har en variation i nakkefoldens størrelse.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ambulatoriet i Aalborg.