Følg denne vejledning, når du skal bruge og rengøre din halskrave.
Formålet med halskraven
Halskraven kan hjælpe dig med at:
- lindre dine smerter i nakken
- undgå uhensigtsmæssige bevægelser i nakken
- korrigere din holdning i ryg og nakke
- støtte din ryg og nakke
- mindske muskelspændinger.
Sådan bruger du halskraven
- Brug halskraven i forbindelse med aktivitet og transport.
- Brug halskraven i situationer, hvor du vil minimere eller undgå foroverbøjning i din nakke, fx ved læsning, løft og daglige gøremål.
- Brug halskraven ved midlertidige kraftige smerter, eller hvis smerterne i nakken bliver værre.
- Skær gradvist ned på brugen af halskraven efterhånden som du får det bedre.
Sådan rengør du halskraven
Halskraven tåler håndvask og må ikke komme i tørretumbleren. Læg den til tørre.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.