Alle børn i 3-års alderen, som er født før graviditetsuge 32, får dette tilbud om en undersøgelse ved en fysioterapeut og en ergoterapeut.
Undersøgelsens formål er, at:
- følge jeres barns udvikling, fordi det er født for tidligt
- blive opmærksom på eventuelle behov i forhold til jeres barns udvikling og børnehavestart
- give jer mulighed for dialog med en fysioterapeut og en ergoterapeut om jeres barns udvikling
- give råd og vejledning i forhold til jeres barns udvikling, hvis der er behov for det.
Sådan foregår undersøgelsen
Undersøgelsen foregår ved aktiviteter og små opgaver inden for leg og forståelse, grovmotorik og finmotorik. Det sker fx ved puslespil, at bygge med klodser, at tegne, at spille med bold, at hoppe og lignende. Herved får vi et indtryk af jeres barns udvikling. Undersøgelsen suppleres med jeres oplevelse af barnet i hverdagen.
Vi slutter undersøgelse med en samtale. Her taler I med fysioterapeuten og ergoterapeuten, og vi gennemgår undersøgelsen sammen. Hvis der er behov for fremtidige tiltag, aftaler vi en opfølgende samtale.
Undersøgelsen varer i alt 1½ - 2 timer.
Sådanforbereder I jer
Giv barnet sko på, der sidder fast på foden
Af hensyn til nogle af legene, er det en fordel, at jeres barn har fastsiddende sko på med bøjelige såler, gerne gymnastiksko.
Kontakt og mere viden
Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os.