Dit barn skal behandles med en PEP-maske for at løsne slim og give barnet en bedre vejrtrækning.
I denne pjece kan du læse, hvordan du giver barnet behandlinger med PEP-masken.
|
Maske i tre dele
|
Sådan virker PEP-masken
PEP-masken består af en maske, en ensrettet ventil og et modstandsrør, der sidder på udåndingssiden.
Når dit barn trækker vejret i masken, kommer luften ind fra indåndingssiden. Ensretterventilen sørger for, at luften ikke kan komme samme vej ud. Dermed bliver luften presset ud gennem modstandsrøret på udåndingssiden. Ved hjælp af modstanden ændrer trykket sig i dit barns lunger. På den måde bliver passagen i barnets luftveje lettet, og slimen bliver løsnet.
Sådan bruger du masken
Følg denne vejledning
- Sæt dig med dit barn på skødet. Barnet skal sidde med ryggen til dig.
- Hold masken tæt for barnets mund og næse, så der ikke slipper luft ud ved siden af masken.
- Lad barnet trække vejret roligt i masken 20 gange.
- Fjern masken og lav vibrationer på barnets brystkasse, sådan som vi har anvist dig, når barnet ånder ud. Alternativt kan du banke barnet på ryggen med hul hånd.
- Gentag hele processen 4 gange.
Antal daglige PEP-behandlinger
Vi anbefaler, at dit barn får _______ PEP-behandlinger om dagen.
|
Vær fysisk aktiv efter behandlingen
Fysisk aktivitet kan hjælpe dit barn med at hoste slim op efter behandlingen med PEP-masken.
Fortsæt behandlingen
Fortsæt behandlingen med PEP-maske, så længe dit barn hoster og yderligere 2-3 dage, efter at barnet er holdt op med at hoste.
Opbevar PEP-masken forsvarligt
PEP-masken er ikke legetøj.
Sådan rengør du masken
- Vask masken 1 gang om ugen, eller hvis den bliver synligt beskidt.
- Skil masken ad i 3 eller 5 dele og vask den i varmt vand med almindeligt opvaskemiddel eller i opvaskemaskinen ved 60 grader.
- Skyl masken grundigt og lad delene lufttørre, inden du samler masken igen.
Kontakt og mere viden
Er masken eller ventilen defekt, eller har du spørgsmål til behandlingen, er du velkommen til at kontakte os.
Maske i 4 dele.