I Astmaskolen tager vi udgangspunkt i dig og din astma. Vi ser på, hvordan du har det med din astmasygdom, og hvordan du bruger din medicin. Du behøver ikke at have det dårligt med din astma for at komme i Astmaskolen.
Selvom du har astma, skal du helst leve et normalt liv. Derfor er det vigtigt, at du kender dine astmasymptomer og ved, hvornår du skal tage din medicin.
Undervisningen foregår:
- på en hverdag kl. 16.00 til 18.30
- sammen med andre unge med astma.
- I Astmaskolen i Aalborg
Specialuddannede sygeplejersker står for undervisningen.
Målgruppen for astmaskolen
For at komme i Astmaskolen skal du:
- have astma
- være i fast eller periodisk behandling med astmamedicin
- henvises til os gennem din egen læge, speciallæge, skolesundhedsplejerske eller via et børneambulatorium.
Det lærer du i astmaskolen
- Hvad er astma?
- Hvad er symptomerne på astma?
- Hvad kan forværre din astma?
- At blive fortrolig med, hvorfor du skal have din medicin.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.