Du får dette materiale, fordi dit barn har haft feberkramper. Måske har oplevelsen forskrækket dig, men med informationerne herunder bliver du godt forberedt, hvis det skulle ske igen.
Du skal vide, at feberkrampe er almindeligt i småbørnsalderen. 2-4% af alle børn fra ½-5 år får et eller flere tilfælde af feberkramper.
Feberkramper skyldes ofte, at temperaturen stiger eller falder hurtigt – eller skyldes blot høj feber. Temperaturstigningen er som regel et udtryk for, at barnet har en infektionssygdom.
Årsagen til, at feber giver kramper, kendes ikke, men man mener, at børns hjerner i de første år af deres liv er mere følsomme for feber.
Skræmmende, men ufarligt
Feberkramper kan virke skræmmende, men er ufarlige. Som forælder kan du blive chokeret over anfaldet. Hvis det er første gang, du har set et anfald af feberkramper, er du måske helt uforberedt og kan tro, at barnet er i livsfare. Det er ikke tilfældet.
Heldigvis er feberkramper en godartet og uskadelig tilstand, som hverken er relateret til hjerneskade eller indlæringsproblemer, og risikoen for at udvikle epilepsi er kun minimalt øget i forhold til andre børn. Barnet oplever ikke smerter under anfaldet og husker ikke anfaldet efterfølgende.
Sådan ser feberkramper ud
Feberkramper kan vise sig på flere måder. Barnet bliver måske bevidstløst og stirrer. Nogle børn holder vejret i denne fase og kan måske få en blålig farve omkring læberne. Dernæst kommer der rytmiske trækninger i arme og ben. Mange børn vender det hvide ud af øjnene. Der kan komme fråde, og barnet kan tisse eller have afføring. I andre tilfælde bliver barnet kun bevidstløst og slapt uden trækninger.
Hos de fleste børn varer feberkramper kun et par minutter. Når barnet begynder at komme til sig selv, er anfaldet ovre. Barnet vil dog være træt og fortumlet, og vil ofte falde i søvn.
Sådan gør du ved feber
Har barnet høj feber, så gør følgende:
- Klæd barnet af.
- Lad barnet opholde sig i kølige omgivelser og være let klædt på, fx kun i undertøj og sokker. Brug et lagen eller tyndt tæppe i stedet for en dyne.
- Giv barnet ekstra væske. Et barn med høj temperatur har brug for ekstra væske – gerne ofte og i små portioner.
- Bevar roen – også selvom barnet får feberkramper.
Kontakt egen læge eller Lægevagten
Du bør ALTID kontakte barnets egen læge eller eventuelt vagtlægen ved feberkramper for at finde årsagen til at barnet har feber. Brug først og fremmest barnets egen læge, som kender barnet bedre end Lægevagten. Første gang et barn har feberkramper bliver barnet ofte indlagt akut. Hvis barnet får feberkramper igen, er det ikke altid nødvendigt med indlæggelse, men egen læge eller Lægevagten bør se barnet.
Sådan behandler du feberkramper
Giv flydende Stesolid® i endetarmen
Hvis dit barn tidligere har haft feberkramper, har lægen ordineret flydende Stesolid®. Stesolid® skal gives i endetarmen, mens feberkramperne står på.
- Hvis barnet ikke selv er kommet ud af feberkramperne efter 3 minutter, gives Stesolid®.
- Er feberkramperne gået over af sig selv inden for 3 minutter, skal der IKKE gives Stesolid®.
Gør som følger:
- Bevar roen.
- Læg barnet på siden.
- Indfør den flydende Stesolid® i endetarmen.
- Klem barnets endeballer sammen i 2 minutter for at forhindre, at medicinen løber ud. Løber medicinen ud med det samme, når du fjerner studsen fra endetarmen, skal du give Stesolid® igen.
- Bliv hos barnet, indtil kramperne er ovre.
- Er feberkramperne ikke ophørt 5-10 minutter efter behandlingen med Stesolid®, bør du ringe 1-1-2, så barnet kan blive indlagt.
Når barnet er rask
Barnet må vende tilbage til eventuel daginstitution, når barnet er feberfrit og alment rask. Det vil dog være en god idé at informere daginstitutionen om feberkramperne samt give dem en tube Stesolid® til brug, hvis barnet får feberkramper.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Vil du vide mere om feberkramper kan du eventuelt læse mere på patienthåndbogen.dk. Søg på: feberkramper.