Dit barn har fået stillet diagnosen astma på Børne- og Ungeafdelingen ved Aalborg Universitetshospital.
Her kan du læse lidt om, hvad astma egentlig er.
Astma er en sygdom, der opstår i de små luftrør i lungerne. Rørene, der kaldes bronkierne, er omgivet af muskler udenpå, og indvendigt er de beklædt med en slimhinde. Astma opstår, når der er en betændelseslignende tilstand (inflammation) i slimhinderne. Dette får slimhinderne til at blive irriterede, så de svulmer op og nogle gange danner slim. Musklerne udenpå bronkierne får herefter en tendens til at krampe ved forskellige typer af påvirkninger.
Sådan kan astma udløses
Det er forskelligt fra person til person med astma, hvad der udløser disse kramper. Kramperne kan opstå ved:
- anstrengelse (fx når dit barn løber, griner eller græder)
- allergier (fx hvis barnet møder en kat, han eller hun er allergisk overfor)
- irritanter i luften (fx støvpartikler, røg, parfume eller vejrskifte til fugtigt vejr)
- infektioner (virus eller bakterier i luftvejene)
- kulde m.m.
De fleste mennesker med astma mærker kun sygdommen, når kramperne opstår, men faktisk er astma en kronisk lidelse, og inflammationen påvirker også lungerne mellem anfaldene.
Symptomerne på astma kan være
- Hoste. En astmatisk hoste kan både være tør og slimet.
- Hvæsende eller pibende vejrtrækning.
- Trykken for brystet eller en tendens til at blive mere forpustet end sine jævnaldrende.
- Problemer med at komme i god form og måske endda tendens til overvægt. Oftest vælger barnet måske stillesiddende aktiviteter på grund af astmaen.
- Træthed og irritabilitet. Særligt yngre børn kan opleves som trætte, irritable og måske endda ’fysisk dovne’.
Symptomerne på astma kan komme hurtigt som et akut astmaanfald, men der kan også være tale om mere langvarige – måske daglige – symptomer.
Astmaen er ofte skjult i lang tid
Særligt børn og unge er gode til at tilpasse sig en sygdom som astma. De tilpasser deres fritidsinteresser, så astmaen ikke udløses så ofte. Spiller de fodbold, står de måske på mål, eller også finder de andre interesser, der ikke kræver så stor udholdenhed. Derfor kan astmaen være skjult i lang tid i denne gruppe.
...fortsættes
Behandling af astma
Behandlingen af astma er ofte todelt:
- Behandling med forebyggende medicin.
Denne behandling retter sig mod behandling af inflammationen i bronkiernes slimhinder.
- Behandling med akut medicin (anfaldsmedicin).
Denne behandling retter sig mod behandling af de anfald af kramper, der kan komme i muskulaturen omkring bronkierne.
Ubehandlet astma er problematisk, fordi den:
- øger risikoen for anfald med vejrtrækningsbesvær
- øger risikoen for lungeinfektioner
- øger risikoen for skader på lungerne, der kan vise sig som nedsat lungefunktion i voksenalderen.
Derfor skal astma tages alvorligt, særligt hos børn og unge.
Hvad så nu?
Astma er for de flestes vedkommende en livslang sygdom. Måden, sygdommen opleves på, kan dog ændre sig over årene, og behovet for medicin skal jævnligt undersøges hos børnelægen eller egen læge.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål til behandlingen, er du velkommen til at kontakte os.