Du skal have lavet en ultralydsskanning, som er en undersøgelse, hvor vi undersøger en del af din krop med lydbølger.
Sådan foregår undersøgelsen
Under skanningen ligger du ned. Vi smører huden med gel over det område, der skal undersøges. Herefter fører vi ultralydsapparatets hoved hen over området.
-
-
-
Undersøgelsen er smertefri
En skanning med ultralyd kan ikke mærkes i sig selv, men det kan undertiden være nødvendigt at presse ultralydshovedet lidt hårdt mod huden.
Ultralyd er ufarligt, og der er ingen komplikationer forbundet med undersøgelsen.
Undersøgelsen varer cirka 30 minutter.
Sådan forbereder du dig
-
-
-
Drik rigeligt inden undersøgelsen
For at få et så nøjagtigt resultat af undersøgelsen som muligt, skal du møde med fyldt blære.
- Hvis du er 8 år eller derunder: ½ time før undersøgelsen skal du drikke 2 glas vand. Herefter må du ikke tisse, før undersøgelsen er overstået.
- Hvis du er barn over 9 år eller voksen: 1½ time før undersøgelsen skal du drikke mindst ½-1 liter væske. Herefter må du ikke tisse, før undersøgelsen er overstået.
Når du kommer hjem
Hvis du er henvist af din egen læge, kan du ringe dertil og få svar efter 5 hverdage.
Hvis det er et ambulatorium på hospitalet, der har henvist dig, vil du få svar per brev derfra – medmindre du har en anden aftale.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte os.