Forskere vil forbedre iltbehandling

Når en patient indlægges akut på en intensivafdeling med lungesvigt, giver lægerne ilt for at sikre en tilstrækkelig iltforsyning til kroppens væv. Men for meget ilt kan være farligt og skade lungevævet, og derfor er det vigtigt at finde det optimale niveau for iltindhold i blodet, påpeger professor i klinisk anæstesi og intensivmedicin ved Aalborg Universitetshospital, Bodil Steen Rasmussen. 

- Man kender faktisk ikke det optimale niveau for iltindhold i blodet hos en kritisk syg patient. Det er derfor en balancegang mellem at tilføre tilstrækkeligt ilt til kroppens celler og samtidig give så lidt så muligt. Vi ser dog en tendens til, at man har en meget liberal tilgang til iltbehandling, ud fra devisen ”lidt ilt er godt, men mere er bedre”, fortæller hun.

For meget ilt kan øge dødeligheden

Ifølge Bodil Steen Rasmussen viser flere studier en sammenhæng mellem alvorlige bivirkninger og øget dødelighed, når høje niveauer af ilt i blodet tilstræbes. Derfor er det ifølge professoren essentielt at vide mere om ilts gavnlige og skadelige virkning:

- Dødeligheden ved indlæggelse på en intensivafdeling er ca. 25%, så det er vigtigt at fokusere på, om de lægemidler, vi bruger, har en potentiel skadelig virkning på patienterne. Her må vi også se på iltbehandlingen. Ilt er naturligt forekommende og betragtes først som et lægemiddel, når det tilføres i koncentrationer over atmosfærens indhold på 21%.

I samarbejde med det nationale center for forskning inden for intensiv terapi (Centre for Research in Intensive Care ’CRIC’) har Bodil Steen Rasmussen designet et lodtrækningsforsøg, hvor patienter indlagt akut på intensivafdeling i otte europæiske lande med lungesvigt behandles med to forskellige niveauer af iltindhold i blodet; enten 8 kPa eller 12 kPa.

- Iltniveauet på 12 kPa svarer til det oftest anvendte niveau på intensivafdelinger i Danmark, og denne er derfor vores kontrolgruppe. Det andet niveau svarer til det iltniveau, som internationalt anerkendes som det optimale niveau for patienter med de sværeste grader af akut lungesvigt og hos patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).