Patienters egne oplysninger skal forudsige bedste artrose-behandling

Hvilken behandling giver størst værdi for den enkelte patient? Og hvordan måler man, hvad der giver værdi? Det vil forskere på Aalborg Universitetshospital undersøge. Redskabet er data, som patienterne selv indberetter, og formålet er at sikre, at patienter med artrose i hofte og knæ får den bedst mulige behandling for netop dem.

Der er flere muligheder for behandling af artrose i knæ og hofte. Det kan være operation med kunstigt led, anti-inflammatorisk behandling og træning. Hvilken indsats, der er bedst, er forskellig fra patient til patient.

- Det er absolut ikke alle, der har glæde af f.eks. operation. Det skal vi tage højde for i vores tilbud, så vi kan blive langt bedre til at selektere i behandlingsmulighederne, forklarer forskningsansvarlig overlæge i det ortopædkirurgiske speciale Ole Simonsen.

Data leveret af patienterne

Aalborg Universitetshospital har modtaget 2.37 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsen til at stå i spidsen for at udvikle et register med systematisk opsamlet data, som patienter med knæ- og hofteartrose selv indrapporterer - f.eks. om smerteoplevelse, funktionsniveau, livskvalitet og ikke mindst deres forventninger til eller mål med behandlingen.

- Patienternes egne oplysninger skal hjælpe os i sundhedsvæsnet - sammen med patienten selv - at vurdere, hvilken indsats, der giver størst værdi, fortæller Lis Bjerregaard Riahi, forløbsansvarlig viceklinikchef i Klinik Hoved-Orto.

Hvad der giver størst værdi, afhænger i høj grad af den enkelte:

- Vi skal i højere grad tage udgangspunkt i, hvor patienten er i sit liv. Hvad er livskvalitet for dem, og hvad er deres mål? For nogen kan det være at kunne klare sig i eget hjem med indlægssåler, en krykkestok og lidt træning. For andre er det at kunne cykle til Paris. Vi skal ikke bare tilbyde et standardforløb. Vi skal tage individuelle hensyn for at kunne behandle patienter mest lige, fastslår Lis Bjerregaard Riahi.

Ole Simonsen supplerer:

- Succeskriteriet er, at behandlingen giver værdi for patienten. Får patienten det ud af det, som han/hun havde forventet? Det finder vi kun ud af ved at spørge patienten selv - og deres svar giver os et redskab til at vurdere, hvad der er bedst for den enkelte.

Patienten som medspiller

De patientrapporterede data (også kaldet ’PRO-data’) skal indsamles både før og efter behandling. Oplysningerne er brugbare i forhold til at inddrage patienten aktivt i forløbet - til at forventningsafstemme, til at styre og tilrettelægge, hvilke indsatser der er behov for, og til at generere viden om de forskellige behandlingsaktiviteter og deres effekt.

- Data fra patienten selv samt fra andre identiske patienter skal hjælpe den enkelte til, sammen med de sundhedsprofessionelle, at vælge den bedste kombination af behandling. Det er vigtigt, at vi får patienten engageret og sikrer, at denne har forståelse for sine muligheder, fortæller Ole Simonsen.

- Det kan f.eks. være en svært overvægtig patient, som har virkelig ondt i sine knæ. Måske med svært forhøjet blodtryk og lungesygdom. Hvordan vil det gå med denne patient, hvis han eller hun træner flere gange om ugen og får ernæringsvejledning? Eller er operation det rigtige for denne patient? Ved hjælp af de indsamlede data kan vi se, om vi har haft andre patienter, hvor vi har gjort det samme – hvordan er det gået dem? Har de fået mindre ondt? Hvordan kan vi forvente, at det vil gå DIG fremover, forklarer Lis Bjerregaard Riahi.

Samarbejde på tværs af sektorer

En stort led i projektet er at finde frem til, hvilke data det er relevante at indsamle for at kunne sige noget om, hvad der skaber værdi for patienterne:

- For at være sikre på, at det er de rigtige ting, patienterne spørges ind til, og at vi har alle meningsfulde aspekter med, er det vigtigt at have kommunen med som partner. Det er desuden vigtigt, at data indsamles på tværs af behandlingsområder og sektorer. Størstedelen af patientens liv er uden for hospitalet, så vi skal også have indsamlet data om, hvordan det er gået patienten efter endt behandling, fortæller sundhedsøkonom Helene Hedensted, der er projektleder inden for værdibaseret sundhed i Region Nordjylland.

 Samarbejdspartnere

  • Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI), Aalborg Universitet. Skal undersøge de PRO-data, der allerede nu indsamles mhp. at validere og udvikle de spørgsmål, patienterne får – dvs. er de forståelige for patienterne?
  • Godt Liv med Artrose i Danmark (GLA:D). Koordinering omkring, hvilke PRO-data, der skal indsamles før behandling, og hvornår opfølgningsdata skal indsamles.
  • Aalborg Kommune. Koordinering i forhold til at indsamle PRO-data, som er relevant for både hospital og kommune med henblik på at dække hele forløbet.
  • Procordo, der laver software til sundhedsforskning.
  • Gigtforeningen.
  • Center-of-Excellence for Artrose (CE-OA.com) er den nordjyske videnskabelige samarbejdsorganisation, der skal samle kræfterne, inspirere og koordinere, så de mange forskere og øvrige interessenter på dette område tilbydes optimalt samarbejde. 

Opdateret