Rotters hjernebølger skal bane vejen for mere effektiv medicin

Hvor meget ligner en rottehjerne en menneskehjerne? Det spørgsmål skal forskere hos forskningscenteret Mech-Sense, Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling forsøge at besvare.

Målet med forskningsprojektet, der gennemføres i samarbejde med medicinalvirksomheden H. Lundbeck A/S, er at blive klogere på, om måling af hjernebølger kan bruges til at vurdere, hvornår resultaterne af et dyreforsøg kan overføres til mennesker.

Patienter med psykiatriske og neurologiske lidelser som skizofreni, demens og Alzheimers sygdom udsender karakteristiske hjernebølger ved tænkning og genkaldelse af hukommelse. Det samme kan måles i rotter med lignende symptomer, og det giver forskerne håb om at kunne forudsige et lægemiddels virkning allerede inden, det afprøves på mennesker:

- I dag er det sådan, at meget medicin udvikles og testes på rotter med gode resultater – men når man så efterfølgende tester medicinen på mennesker, kan man ikke registrere den samme virkning. Det fortæller ingeniør og postdoc ved Mech-Sense, Carina Graversen. Hun er sammen med erhvervspostdoc Bettina Laursen ansvarlig for projektet.

- Vi vil analysere og tolke hjernesignaler fra forsøgsrotter, der viser tegn på eksempelvis demens eller depression. Planen er at sammenholde EEG-målingerne, med målinger fra mennesker og se, hvilke fund der kan overføres til mennesker og hvilke, der er specifikke for rotter, siger Carina Graversen.

Kan forudsige virkning hos mennesker

En sådan viden vil ifølge Carina Graversen betyde en langt mere effektiv proces omkring udviklingen af nye lægemidler, idet man undgår at spilde tid og penge på kliniske forsøg, der alligevel ikke har nogen effekt hos mennesker:- Hvis man under udviklingen af et lægemiddel finder nogle ting, som ændrer hjernens respons hos rotterne, så vil vi hurtigt kunne afgøre, om vi kan forvente samme resultat hos mennesker, eller om det kun gælder for rotter. 

Vi får med andre ord et redskab, der tidligere i processen kan sige, om det giver mening at køre videre med udviklingen af et givent lægemiddel.

Carina Graversen fortæller, at et andet perspektiv er, at resultaterne giver forskerne bedre mulighed for at forudsige hvilke patienter, der rent faktisk får gavn af et nyt lægemiddel. For kan man finde ud af, hvordan en ændring i en rottehjerne kan overføres til en menneskehjerne, så kan man også allerede i udviklingsfasen begynde at udvælge de patienter, man skal teste et nyt lægemiddel på – altså hvem, man har en forventning om, at lægemidlet kommer til gavn:

- Måske forkaster man i virkeligheden en hel masse gode lægemidler, fordi man tester dem på en for bred gruppe. Hvis man kun testede på den type patienter, der har defekten i det område, hvor vi ved, at lægemidlet virker på rotter, så kunne det jo være, at det viste sig at være effektivt, forklarer hun.

Forskningsprojektet er netop støttet med 2 millioner kroner af Højteknologifonden, og ventes afsluttet i 2016.

Opdateret