Første professor i det autonome nervesystem

Tidlig opsporing af nerveskader, bedre forebyggelse og udvikling af potentielle behandlingsmuligheder er fokusområder for Christina Brock, som pr. 1. januar er udnævnt til professor i ”translationel patofysiologi i det autonome nervesystem” ved Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, Aalborg Universitet.

Christina BrockMed udnævnelsen til professor er Christina Brock landets første professor i det autonome nervesystem, også kaldet det indre nervesystem, som er den del af nervesystemet, der kontrollerer de indre organer, blodkar, blodtryk, hjerte, kropstemperatur med videre.

- Det autonome nervesystem er, som navnet siger, selvkørende, og uden for viljens kontrol. Men opstår der skader i det – for eksempel som følge af diabetes eller kemoterapibehandling – må vi ikke undervurdere alvoren. Når det ikke fungerer optimalt, kan det for eksempel være medårsag til hjerterytmeforstyrrelser og en øget forekomst af pludselig død, forklarer Christina Brock.

Ifølge professoren har det autonome nervesystem i mange år været en ”sort boks”, og der har ikke været gode diagnostik- eller behandlingstilbud til patienter med skader i denne del af nervesystemet.

Mange af de gener, som patienterne kommer med i forbindelse med skader på det autonome nervesystem spænder vidt, idet de afspejler skader på nervesystemet til de enkelte organer. Således er symptomer fra mave-tarm kanalen typisk ondt i maven, vekslende afføringsmønster, oppustethed eller kvalme, mens skader på urin- og kønsorganer kan medføre manglende tømning af blæren og urininkontinens samt rejsningsbesvær hos mænd og nedsat sexlyst hos kvinder.

- Diagnosen har indtil for nyligt været stillet på baggrund af udvidede hjerteundersøgelser og ressourcekrævende autonome tests, men med nye metoder og optimerede softwareløsninger har vi bedre muligheder for at screene og diagnosticere skaderne og derefter udvælge hvilke patienter som skal have undersøgt deres autonome funktioner nærmere, fortæller Christina Brock.

Med den nye viden vil det ifølge Christina Brock være muligt at opspore nerveskaderne tidligere i forløbet. Det åbner muligheder for bedre forebyggelse eller ligefrem behandling.

- Vi har selv data, som understøtter nyere forskning, der viser en sammenhæng mellem inflammationsniveauet i kroppen og skaderne på det autonome nervesystem. Det giver os håb om, at vi en dag ved hjælp af en antiinflammatorisk intervention kan tilbyde en målrettet behandling af nerveskaderne, fortæller Christina Brock.

Fra dyrlæge til nerveforsker

Christina Brock er 52 år og er uddannet dyrlæge i 1993. I 2005 kom hun til Aalborg Universitetshospital, hvor hun blev tilknyttet den tværdisciplinære forskningsenhed Mech-Sense, hvor hun i dag er leder. Hendes forskning er forankret i krydsfeltet mellem neurofysiologi, gastroenterologi og diabetes, og hun har opnået stor faglig anerkendelse både nationalt og internationalt.

Hun arbejder for tiden med et forskningsprojekt, der skal reducere de problematiske symptomer i mavetarmkanalen, som patienter kan få som følge af diabetes. I studiet afprøves, om man ved at stimulere vagusnerven i det autonome nervesystem, kan mindske symptomer fra mave-tarmsystemet hos borgere med diabetes og skader på det autonome nervesystem. 

Christina Brock har et mangeårigt samarbejde med forskere på Aalborg Universitet, og har været tilknyttet som lektor ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet og Klinisk Institut, Aalborg Universitet. Hun har derudover stor erfaring med vejledning og undervisning og er desuden en ivrig formidler af hendes forskning i såvel videnskabelige sammenhænge som i dagspresse og flere TV-udsendelser.

Tiltrædelsesforelæsningen afholdes fredag den 19. juni kl. 14.30 i Medicinerhuset Auditorium.

Opdateret