Stor stigning i antallet af patienter med inflammatorisk tarmsygdom

Antallet af nordjyske borgere, der er blevet diagnosticeret med inflammatorisk tarmsygdom, er firedoblet i siden 1978. Det viser et nyt studie fra Aalborg Universitetshospital, der har kortlagt den kraftige vækst.

Overlæge, ph.d. ved Afdeling for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme og partner i grundforskningscenteret PREDICT, Lone Larsen står bag en omfattende undersøgelse af nordjyske patienter med inflammatorisk tarmsygdom – det som også kendes under navnene Morbus Crohn (kronisk tarmbetændelse) og Colitis Ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse).

- Inflammatorisk tarmsygdom er en kronisk betændelsessygdom i tarmen, som over de seneste 40 år har været i fremmarch, særligt i den vestlige verden. Sygdommen rammer millioner af mennesker og er forbundet mavesmerter, diarré, vægttab, feber og træthed, og som kræver store ressourcer af sundhedsvæsenet i form af vedvarende behandling og kontrol, fortæller Lone Larsen.

Præcis, hvor stor stigningen i antallet af patienter med inflammatorisk tarmsygdom har været, bekræftes nu af det studie, Lone Larsen har gennemført i samarbejde med kollegaer ved Afdeling for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme og PREDICT.

- Vores studie viser en firedobling af antallet af nye årlige tilfælde i Nordjylland fra 1978 til 2014. Det betyder, at antallet af personer, som lever med sygdommen, og som har brug for behandling og opfølgning, er steget voldsomt. Alene fra 2003 til 2020 er det tal fordoblet, fortæller Lone Larsen.

Behov for øget opmærksomhed

Studiet bygger på mange års indsamlede data om nordjyske patienter med inflammatorisk tarmsygdom. 

- I Nordjylland har vi opbygget verdens nok største kohorte inden for en geografisk veldefineret region, bestående af mere end 6.000 patienter, der siden 1978 har fået stillet diagnosen inflammatorisk tarmsygdom. Det giver os et ret unikt afsæt for forskning, siger Lone Larsen.

Hun mener, at studiets resultater understreger behovet for en øget opmærksomhed på inflammatorisk tarmsygdom i sundhedsvæsenet:

- Undersøgelsen er et vigtigt bidrag til at kunne vurdere og planlægge den rette kvalitet i behandling og opfølgning af denne patientgruppe på landsplan - et område, hvor ressourcerne desværre ikke er fulgt med den fordobling, der er sket i antallet af patienter, siger hun.

Forklaring søges

En smule opmuntring er der dog at hente i Lone Larsens forskning. Inden for de sidste fem år er den hastige stigning i antallet af nye sygdomstilfælde nemlig begyndt at bøje af. Men der mangler fortsat viden om, hvad der styrer udviklingen af de inflammatoriske tarmsygdomme, fortæller hun.

Sammen med professor Tine Jess, som er leder af grundforskningscenteret PREDICT og overlæge ved Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme, er Lone Larsen netop nu ved at planlægge nyt studie, som skal lede efter biologiske markører, der kan føre til en mere individualiseret behandling:

- Inflammatorisk tarmsygdom udspiller sig forskelligt fra patient til patient, og man kender ikke årsagerne til forskellene. I projektet vil vi med afsæt i blod- og afføringsprøver og oplysningerne om de tusindvis af nordjyske patienter, vi har i vores database, studere alt fra genetik, epigenetik, antistoffer, inflammationsmarkører, metabolitter og tarmmikrobiomer. Håbet er, at vi kan afdække sygdommenes begyndelse og forløb og komme et skridt nærmere en grundvidenskabelig forståelse sygdommenes årsag og udvikling, forklarer hun.

Det nye projekt er netop påbegyndt, og forskerne håber, at det kan blive et skridt på vejen til indførelsen af personlig medicin inden for inflammatorisk tarmsygdom:

- I dag spænder behandlingen over alt fra simple lægemidler til mere ressourcekrævende immundæmpende lægemidler og forskellige former for biologisk behandling, hvor man ofte ”skruer op”, indtil man opnår en tilfredsstillende effekt. Vores håb er, at vi med dette studie kan skabe et grundlag for, at vi på sigt kan tilbyde patienterne en mere skræddersyet behandling, der tager afsæt i lige præcis deres sygdom, siger Lone Larsen.