Forskere vil forebygge knogleskørhed hos lymfekræftpatienter

Patienter, som er i behandling for lymfeknudekræft, får høje doser af binyrebarkholdig kemoterapi. En bivirkning af binyrebarkhormonet er, at det øger risikoen for knogleskørhed. Forskere fra Aalborg UH vil undersøge, om bivirkningerne kan forebygges.

Når patienter behandles med binyrebarkhormon igennem længere tid, fx i forbindelse med behandling af gigtsygdomme, kombineres behandlingen ofte med knoglestyrkende medicin (bisfosfonater), som kan modvirke den øgede risiko for udvikling af knogleskørhed.

- Det undrede os, at man ikke gør det samme, når det gælder behandling af lymfeknudekræft, hvor vi ser tilsvarende bivirkninger ved de høje doser af binyrebarkhormon. Vi vil derfor undersøge, om man kan bruge det knoglestyrkende præparat Alendronat til disse patienter, fortæller Paw Jensen, ledende overlæge ved hæmatologisk speciale på Aalborg Universitetshospital.

Fokus på senfølger er vigtigt

Studiet gennemføres i et samarbejde mellem de hæmatologiske og endokrinologiske specialer på Aalborg Universitetshospital og kommer i forlængelse af et tidligere studie, hvor forskerne netop dokumenterede, at binyrebarkholdig kemoterapibehandling nedsætter knoglernes knoglemineralindhold og derved øger antallet af knoglebrud.

- Heldigvis er prognosen for patienter med lymfeknudekræft blevet væsentligt forbedret de senere år, og mange patienter er såkaldte langtidsoverlevere. Derfor stiller det også krav til, at vi har fokus på eventuelle senfølger til behandlingen med henblik på at sikre patienterne den bedst mulige livskvalitet, siger Paw Jensen.

Alendronat er et meget billigt lægemiddel, og hvis det som forventet viser sig, at det også kan hjælpe lymfeknudekræftpatienter, vurderer Paw Jensen, at det hurtigt kan indarbejdes i standardbehandlingen af denne patientgruppe.

Projektet er netop blevet støttet med 400.000 kr. fra Det Obelske Familiefond og skal efter planen køre de næste fem år.

Opdateret