Aalborg stærkt repræsenteret på amerikansk hæmatologikongres

 
Fra venstre Lasse Hjort Jakobsen, Inger Lise Gade og Jorne Lionel Biccler. Foto: Lene Pedersen, Kommunikation.

På kongressen i det amerikanske hæmatologiske selskab, ASH mødes mere end 20.000 eksperter fra hele verden hvert år for at samle op på den nyeste videnskabelige viden om hæmatologi. Så er man udvalgt til at holde foredrag om sin forskning dér, er det fordi, man har noget at byde på.

Og dét har de tre unge forskere, læge Inger Lise Gade (Klinisk Institut) og statistikerne Lasse Hjort Jakobsen og Jorne Lionel Biccler (Hæmatologisk forskningsafsnit).

Opløftende tal for lymfekræft-patienter

På kongressen præsenterede Lasse Hjort Jakobsen sin forskning omhandlende den forholdsvis sjældne, men meget aggressive form for lymfekræft kaldet Burkitt Lymfom.

- Det er en kræftform, som heldigvis er meget kurabel, når vi anvender intensiv immunkemoterapi. Ud fra data fra patienter i seks lande har vi set på, hvordan sandsynligheden for tilbagefald og for at dø af sygdommen udvikler sig over tid. Vi så, at overlevelsen ved Burkitt Lymfom faktisk er den samme som baggrundsbefolkningen allerede efter 1 år, hvor patienterne har været kræftfri. Så man kan sige, at hvis man kommer succesfuldt igennem behandlingen, er ens prognose god, siger Lasse Hjort Jakobsen.

I dag lyder de internationale anbefalinger, at patienterne går til kontrol hvert 2.-3. måned i to år – og herefter hvert halve år. Resultaterne giver således anledning til at vurdere, om det er nødvendigt med opfølgningsprogrammer, der har til formål at opfange tilbagefald efter 1 år, mener Lasse Hjort Jakobsen.

Også Lasse Hjort Jakobsens statistikerkollega Jorne Lionel Biccler har i sin forskning kigget på risikoen for tilbagefald og forventet levetid efter en kræftsygdom. I dette tilfælde hos yngre patienter diagnosticeret med Hodgkin Lymfom i et tidligt udviklingsstadie:

- I studiet har vi undersøgt data fra mere end 2.500 patienter fra Norge, Sverige og Danmark. Vi har set på udviklingen i risiko for tilbagefald over tid og blandt andet konstateret, at patienter, som efter en to-årig periode ikke har haft tilbagefald af deres sygdom, har nogenlunde samme risiko for at dø som baggrundsbefolkningen, forklarer Jorne Lionel Biccler. Han understreger, at det især gælder for patienter med sygdom diagnosticeret i et tidligt stadie. Er sygdommen mere fremskreden, ses en let forøget dødelighed.

Ifølge Jorne Lionel Biccler er det opløftende viden for patienter med Hodgkin Lymfom, at hvis behandlingen af deres sygdom umiddelbart er effektiv, så falder risikoen for at få tilbagefald markant allerede efter to år.

Risiko for blodpropper hos leukæmi-patienter

Det tredje projekt, som blev præsenteret på kongressen, står Inger Lise Gade for. Hendes forskning handler om blodpropper hos patienter med kronisk lymfatisk leukæmi.

- Mit studie er baseret på data fra det nationale register over personer med kronisk lymfatisk leukæmi, CLL-databasen, som vi koblede med data fra Landspatientregisteret, Receptdatabasen på Danmarks Statistik. Her undersøgte vi, hvor mange af disse patienter, som rammes af en veneblodprop (VTE), og hvornår de rammes. Som ventet kunne vi konstatere, at patienter, som tidligere havde haft en VTE var i større risiko. Ydermere viste det sig, at risikoen for VTE var særligt stor hos de CLL-patienter, som fik yderligere en kræftsygdom. Desuden viste CLL-behandling og bestemte CLL-markører sig også at påvirke risikoen, fortæller Inger Lise Gade.

Hun håber, at resultaterne kan bidrage til en større viden om, hvor det giver mening at give blodfortyndende medicin med henblik på forebyggende behandling.

Stærkt hæmatologisk forskningsmiljø i Aalborg

De tre forskere blev belønnet med en "Abtract Archivement award" som anerkendelse for deres præsentationer.

- Det var en kæmpestor oplevelse og en stor ære at få lov til at præsentere vores viden og dele den med kollegaer og klinikere i så stort et forum. Og det er ret fantastisk, at vi er hele tre forskere fra samme lille forskningsenhed, som bliver inviteret til at give mundtlige præsentationer. Det vidner om, at vi har et stærkt hæmatologisk forskningsmiljø i Aalborg, siger Inger Lise Gade.

Aalborg UH var således det danske hospital på kongressen med flest mundtlige præsentationer på trods af, at hospitalet er ét af de mindste.

Ud over oplevelsen og æren er en kongres som ASH også med til at skabe grundlag for nye spændende projekter og internationale samarbejder, forklarer Lasse Hjort Jakobsen:

- Rigtig meget af vores forskning er afhængig af, at vi samarbejder med forskningsinstitutioner fra andre lande. På en kongres som ASH møder man kollegaer, der arbejder inden for samme felt, og man får mulighed for at drøfte projektidéer eller ligefrem indgå samarbejdsaftaler. Det er enormt udbytterigt, siger han.