Udbredt stikketeknik mangedobler dialysepatienters risiko for alvorlig infektion

At stikke samme sted ved hver behandling har været en foretrukket fremgangsmåde, når danske dialysepatienter skulle have dialysenålen i armen. Men forskning fra Aalborg UH viser nu, at den metode faktisk er forbundet med markant flere alvorlige infektioner.

Det er opsigtsvækkende nyt, som ph.d.-studerende Rie Io Glerup fra Nyremedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital er nået frem til, efter at hun i en omfattende undersøgelse har fulgt en stor gruppe af nord- og midtjyske dialysepatienter i fem år. 

- Der er en meget høj forekomst af stafylokokinfektioner blandt de patienter, som stikkes ved hjælp af såkaldt ”knaphulsteknik”, fortæller Rie Io Glerup.

Knaphulsteknik er en metode, hvor nålen stikkes samme sted og retning hver gang, patienten skal i dialyse. Derved skaber man en kanal fra hudniveauet og ind til blodbanen. Teknikken blev introduceret for at reducere blødningstid, risiko for blodansamlinger og udposning på blodårerne. I de senere år er teknikken blevet hyppigt anvendt i Danmark. 

- Knaphulsteknikken har sine fordele, og mange af de patienter, som selv dialyserer sig derhjemme synes, den er nemmere at have med at gøre, end andre teknikker. Men vi har haft mistanke om, at de patienter, som bliver stukket med knaphulsteknikken, oftere rammes af stafylokokinfektioner, som kan være meget alvorlige, fortæller Rie Io Glerup, som nu har undersøgt mistanken nærmere.

Knaphuller mangedobler infektionsrisiko

Studiet omfatter 286 dialysepatienter fra Region Nordjylland og Region Midtjylland. 144 af patienterne har anvendt knaphulsteknik – de resterende 142 er blevet stukket efter en såkaldt ”rebstigeteknik” eller ”arealpunktur”, hvor indstikshullet flyttes en smule fra gang til gang. 

- Over den femårige periode havde 32 af ”knaphulspatienterne” haft en blodforgiftning med de farligste af stafylokokkerne, mens det kun var 4 patienter i den anden gruppe.  Målt på antal indlæggelsesdage tegner de to grupper sig for henholdsvis 742 og 89 dage, fortæller Rie Io Glerup.

Når en dialysepatient får en stafylokokblodforgiftning kan det være meget alvorligt. Infektionen kan blandt andet føre til betændelse på hjerteklapperne eller i knogler og led, som betyder langvarig hospitalsindlæggelse og nogle gange operation. 

Undersøgelsen peger ikke på nogen årsag til, at knaphulsteknikken giver flere infektioner – men Rie Io Glerup fortæller, at det måske kan skyldes, at stafylokokkerne kan sætte sig i den åbne kanal, hvor de kan begynde at formere sig og føres videre ind i blodbanen, når patienten næste gang kommer i dialyse. 

Knaphuller sat på pause

På Aalborg Universitetshospital har man allerede taget konsekvensen af den nye forskning, og nye dialysepatienter tilbydes nu ikke længere knaphulsteknik som førstevalg.

- Vores studie omfatter ikke de seneste tal, så vi undersøger nu, om tendensen også gør sig gældende her. Er det tilfældet, forventer vi, at det vil få betydning for anbefalingerne, i første omgang i Nord- og Midtjylland, så rebstigeteknik bliver førstevalget, siger Rie Io Glerup. 

Hun fortæller, at knaphulsteknikken ikke nødvendigvis skal skrottes hos patienter, som er i hjemmedialyse. 

Mere om studiet

Resultaterne af Rie Io Glerups forskning er netop bragt i det internationale tidsskrift Kidney Medicine: https://www.kidneymedicinejournal.org/article/S2590-0595(19)30086-X/fulltext 

Artiklen ledsages af en editorial (redaktionsartikel), hvor én af USA's førende eksperter på området kalder undersøgelsen den største af sin art, og mener, at tiden nu må være inde til at ophøre med knaphulsteknikken: https://www.kidneymedicinejournal.org/article/S2590-0595(19)30097-4/fulltext   

 

Opdateret