Jod i salt halverer antallet af patienter med forhøjet stofskifte
Forskere ved Aalborg Universitetshospital har i en årrække beskæftiget sig med sammenhængen mellem jodindtag og stofskiftesygdom. Forskerne har blandet andet påvist, at mange danskere mangler jod, hvilket i år 2000 var medvirkende til et lovkrav om, at danskproduceret salt i dag skal indeholde en vis mængde jod.
Nu viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitetshospital, at det danske krav om jod i salt har reduceret forekomsten af patienter med forhøjet stofskifte markant.
- Incidensraten (forekomsten, red.) af forhøjet stofskifte faldt 50 procent, efter jodberigelsen af salt blev indført, skriver hovedforfatteren til undersøgelsen, Mads Petersen, læge og ph.d-studerende på Endokrinologisk Afdeling til tv2.dk.
I studiet har forskerne sammenlignet de tre år (1997-2000), inden kravet om jod i salt blev indført, med en tilsvarende treårig periode fra 2014 til 2016.
Til tv2.dk fortæller Mads Petersen, at faldet hovedsageligt skyldes, at langt færre personer diagnosticeres med autonome knuder i skjoldbruskkirtlen som følge af den type forhøjet stofskifte, der sædvanligvis forbindes med jodmangel.
- Det er dog nu i niveauet mild jodmangel frem for moderat jodmangel, hvilket tidligere var tilfældet, forklarer Mads Petersen.
Fra 1. juli 2019 har Fødevarestyrelsen særpet kravet til jodmængden i salt, så der nu skal være 20 mikrogram pr. gram. Det er sket, fordi især mange kvinder, blandt dem gravide, mangler jod. Her har netop forskning fra Aalborg Universitetshospital vist, at jodmangel blandt gravide kvinder og kvinder, der ammer, kan have negative konsekvenser for hjerneudviklingen hos fostre og nyfødte. (Læs om dette studie her)
Læs mere om projektet på tv2.dk og find originalartiklen på https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/cen.14072
Nu viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitetshospital, at det danske krav om jod i salt har reduceret forekomsten af patienter med forhøjet stofskifte markant.
- Incidensraten (forekomsten, red.) af forhøjet stofskifte faldt 50 procent, efter jodberigelsen af salt blev indført, skriver hovedforfatteren til undersøgelsen, Mads Petersen, læge og ph.d-studerende på Endokrinologisk Afdeling til tv2.dk.
I studiet har forskerne sammenlignet de tre år (1997-2000), inden kravet om jod i salt blev indført, med en tilsvarende treårig periode fra 2014 til 2016.
Til tv2.dk fortæller Mads Petersen, at faldet hovedsageligt skyldes, at langt færre personer diagnosticeres med autonome knuder i skjoldbruskkirtlen som følge af den type forhøjet stofskifte, der sædvanligvis forbindes med jodmangel.
Stadig mangel på jod
Ifølge forskerne har det jodberigede salt dog ikke helt gjort kål på danskernes jodmangel.- Det er dog nu i niveauet mild jodmangel frem for moderat jodmangel, hvilket tidligere var tilfældet, forklarer Mads Petersen.
Fra 1. juli 2019 har Fødevarestyrelsen særpet kravet til jodmængden i salt, så der nu skal være 20 mikrogram pr. gram. Det er sket, fordi især mange kvinder, blandt dem gravide, mangler jod. Her har netop forskning fra Aalborg Universitetshospital vist, at jodmangel blandt gravide kvinder og kvinder, der ammer, kan have negative konsekvenser for hjerneudviklingen hos fostre og nyfødte. (Læs om dette studie her)
Læs mere om projektet på tv2.dk og find originalartiklen på https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/cen.14072
Opdateret