Tove Nilsson Prisen 2019 er uddelt

Prisen - som er til lægelige ildsjæle inden for henholdsvis uddannelse og forskning - blev uddelt ved Overlægerådets temamøde i onsdags.

Tove Nilsson Prisen blev uddelt den 23. oktober i forbindelse med et temamøde i Overlægerådet. Hospitalets forhenværende cheflæge, Tove Nilsson, overrakte selv prisen på 4 x 25.000 kr., som skal understøtte og anerkende lægelige kollegers store indsats inden for uddannelse og forskning.

Uddannelsesprisen

Uddannelsesansvarlig og ledende overlæge ved Afsnit for Arvelige Sygdomme, Irene Kibæk Nielsen blev hædret for sin medvirken til at etablere det postgraduate uddannelsesmiljø i en ung afdeling, og som initiativtager til en række tiltag, der både tilgodeser uddannelsen af yngre læger, men også hjemtagelsen af patienter til Regionen.


Den anden uddannelsespris gik til uddannelsesansvarlig overlæge ved Gynækologi, Graviditet og Fødsel, Anja Kirstein. Hun modtog prisen for sit utrættelige arbejde med at sikre en optimal postgraduat uddannelse på afdelingen – en indsats, som er blevet bemærket i den seneste Inspektorrapport.

Forskningsprisen

Årets forskerpriser gik til to forskere, som begge har gjort sig bemærket på den internationale forskerscene med publikationer i store videnskabelige tidsskrifter og et veletableret fagligt netværk. Den ene var overlæge fra Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Helle Damgaard Zacho, og den anden var overlæge ved Børne- og Ungeafdelingen, Søren Hagstrøm.

Du kan læse mere om prisen og prismodtagerne samt se billeder på PersonaleNet (kun adgang for ansatte).

Opdateret