Foredragsholdere søges til Folkeuniversitetet i Aalborg

Folkeuniversitetets programråd søger lokale kræfter, der har lyst til at formidle deres forskning på Folkeuniversitetet til efteråret, når det forhåbentlig bliver muligt at samle kursister igen.

Nye undervisere søges

Folkeuniversitetet efterlyser nye emner og spændende fremskridt, som egner sig til bredere formidling. Din viden og forskning kan være oplagt at præsentere for et bredere publikum. Undervisningen kan være i form af kortere eller længerevarende kurser, temadage, foredrag m.v.

Der ydes honorar for undervisningen og eventuelle udgifter dækkes. Læs mere om Folkeuniversitetet og vilkårene som underviser her.

Medlemmer af Folkeuniversitetets Programråd er uddannelseskoordinerende overlæge Susanne Nøhr og Leder af Medicinsk Bibliotek Conni Skrubbeltrang. De kan eventuelt kontaktes for yderligere oplysninger.

Rabat på kurser og foredrag

Som ansat på Aalborg Universitetshospital kan du deltage i Folkeuniversitetets mange tilbud i Aalborg med rabat. Du kan deltage i det meste med 15% rabat – se PersonaleNet under rabataftaler for at se, hvordan du gør.

Opdateret