Ny uddannelsesstrategi på Aalborg Universitetshospital

"Sammen uddanner vi morgendagens medarbejdere" er overskriften i den nye uddannelsesstrategi, som ledere, uddannelsesansvarlige og uddannelsessøgende fra alle uddannelsesretninger har bidraget til.

Baggrund

Uddannelse er forudsætningen for, at vi har kompetente medarbejdere, som kan løse vores kerneopgave og udvikle morgendagens behandling. Uddannelsesstrategien slår fast, er det er en vigtig opgave kontinuerligt at sørge for, at uddannelse prioriteres i en travl hverdag.

Strategiens udgangspunkt er dels Aalborg Universitetshospitals mission og vision, hvor uddannelse af morgendagens medarbejdere er defineret som én af hospitalets kerneopgaver. Og dels Region Nordjyllands strategi for rekruttering og fastholdelse, som netop fremhæver uddannelse som et afgørende rekrutteringsparameter.

 

Strategien og det videre arbejde

I Uddannelsesstrategien udstikkes pejlemærker, som er bredt formuleret og danner fundament for mere detaljerede og dynamiske handlingsspor og indsatser. 

Klinikledelserne har nu påbegyndt arbejdet med at sætte strategien på dagsordenen i klinikkernes ledelsesfora, uddannelsesfora og klinikMED. Fokus er at få drøftet, hvor vi godt med, og hvor har vi et udviklingspotentiale. På et kommende Lederindsigt præsenteres strategien desuden for alle ledere på hospitalet.

 

Særligt for lægelig videreuddannelse

I Uddannelsesstrategien er der et særskilt handlingsspor for postgraduat lægelig videreuddannelse, som omfatter følgende punker:

  • Fokusere på overgangene i lægeuddannelsen – fra bachelor, kandidat og til
    KBU - gennem forskningsbaserede indsatser. Herunder fokus på introduktion
    af nyuddannede læger.
  • Sikre vejlederkompetencer hos speciallæger – alle speciallæger skal
    gennemføre et opdateret vejlederkursus.
  • Understøtte og forbedre konferencernes læringspotentiale med fokus på
    uddannelse på flere matrikler og digitale muligheder.
  • Igangsætte indsats for at få løbende, tidstro og konstruktiv feedback/
    evaluering af uddannelsesmiljøerne fra uddannelseslæger.
  • Udnytte speciallægeresurserne til supervision og mesterlære i ambulatorier
  • Igangsætte initiativer, som har særligt fokus på vores status som
    universitetshospital og styrkelse af det universitære samarbejde

Disse hænger tæt sammen med den årlige kvalitetsrapport, hvor vi sætter fokus på kvalitetssikring af den lægelige videreuddannelse. Du kan læse den seneste Kvalitetssikringsrapport 2019 her.

Opdateret