Opdatering vedr. den lægelige videreuddannelse og COVID-19

Som følge af fredagens udmelding fra myndighederne vedr. nye COVID-19 restriktioner de kommende uger, får I her en opdatering fra Videreuddannelsessekretariatet angående de obligatoriske kurser.

Obligatoriske generelle kurser og forskningstræningskurser i den lægelige videreuddannelse afholdes fortsat. Udmeldingen fra myndighederne i fredags har ikke ændret på dette.
På samtlige kurser sørger kursusudbyderne for, at lokaler og forhold lever op til de udmeldte retningslinjer. Herunder bl.a. afstand, håndsprit og mundbind ved behov.

Obligatoriske specialespecifikke kurser i den lægelige videreuddannelse afholdes ligeledes fortsat. Sundhedsstyrelsen sendte den 18. september en mail til alle hoved- og delkursusledere for de specialespecifikke kurser, hvor de netop gjort opmærksom på, at de specialespecifikke kurser fortsat afholdes.

På baggrund af ovenstående forventes det, at uddannelseslægerne som vanligt deltager på de obligatoriske kurser.

Du kan løbende følge med i COVID-19 udmeldingerne her: https://www.videreuddannelsen-nord.dk/

Spørgsmål kan rettes til Trine Kirkegaard Petersen fra VUS på tlf 2490 8903 eller mail trine.kirkegaard.petersen@stab.rm.dk.


Opdateret