Forskningsprojekt skal hjælpe med ny viden om sygdomme i hjerte-kar-systemet

Kan sygdom i hjerte-kar-systemet kædes sammen med alvorlige sygdomme som udposning på legemspulsåren? Og hvorfor klarer kvinder med udposningssygdomme sig dårligere end mænd? Det undersøges i et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitetshospital.

Op mod hver 20. mand over 65 år i den vestlige verden har udposninger på legemspulsåren, mens tallet for kvinder er lidt lavere. Mere end halvdelen af disse patienter har også betydende hjerte-kar-sygdom, som fører til øget risiko for blodpropper i hjerne, hjerte og ben. 

- Forskning har vist, at patienter, der lider af både åreforkalkning og atrieflimmer i hjertet, har en markant øget dødelighed, og begge sygdomme er forbundet med en kronisk inflammationstilstand i hjerte-kar-systemet, fortæller speciallæge i karkirurgi og ph.d.-studerende ved Tromboseforskningsenheden på Aalborg UH, Chalotte Winther Nicolajsen.

Men inflammation i karvæggen kan være en medvirkende årsag til udposninger på legemspulsåren. Så måske er der også en sammenhæng mellem atrieflimmer og udposningssygdommen. Det vil Chalotte Winther Nicolajsen belyse i sit ph.d.-studie. 

- Vi ved ganske enkelt ikke nok om årsager og eventuelle sammenhænge mellem de to sygdomme. Indførelsen af screening for udposninger har i mange lande ført til en lavere dødelighed relateret til udposningssygdommen, men ikke i den overordnede dødelighed. Desuden kan vi se, at kvinder med udposninger på legemspulsåren klarer sig dårligere end mænd og har højere dødelighed, siger hun.

Store registre skal give svar om sammenhænge

I studiet undersøger Chalotte Winther Nicolajsen udviklingen i dødeligheden, hyppigheden af andre sygdomme samt eventuelle forskelle mellem kønnene med henblik på forhåbentligt at kunne at pege på, hvilke betydende faktorer, som gør sig gældende for patienter med udposningssygdom. Desuden skal patienter med udposninger og samtidig forkammer-flimmer også undersøges mere tilbundsgående.

- Vi bruger de store danske patientregistre; Landspatientregistret, CPR-Registret, den Danske Kardatabase og Lægemiddelstatistikregisteret, som giver os mulighed for at identificere alle patienter diagnosticeret med udposninger på legemspulsåren fra 2000 til 2018. Vi kan herefter sammenkæde dem med oplysninger om øvrige diagnoser, medicin udskrevet i perioden samt oplysninger om vital status, forklarer hun. 

Håber at kunne udpege risikofaktorer 

Med ph.d.-studiet håber hun at kunne hjælpe med at identificere risikofaktorer med betydning for dødeligheden blandt patienter med udposninger på legemspulsåren, ikke mindst blandt kvinderne. 

- Ved at belyse risikofaktorer og aktuelle behandlingsstrategier, er det vores hensigt at øge fokus på potentielt betydende konkurrerende lidelser og suboptimal forebyggende medicinsk behandling, således at den generelle overdødelighed i patientgruppen på sigt kan sænkes, fortæller Chalotte Winther Nicolajsen.
Studiet er netop støttet med en bevilling på 400.000 kroner fra Augustinus Fonden.

 

Opdateret